Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Aage Frandsen

  • Størst mulig offentlighed om de politiske beslutningsprocesser er en del af demokratiets væsen. Det er derfor dybt problematisk, når regeringen i den nye offentlighedslov foreslår, at der ikke skal være aktindsigt i 'dokumenter, der udveksles i forbindelse med sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces'
  • Folketingets politiske partier binder sig rask væk til at føre den samme politik på en lang række områder i så mange år ud i fremtiden, at det kan være svært at gennemføre en ny politik efter et regeringsskifte. Samtidig medfører den udbredte indgåelse af forlig, før der laves lovgivning, en uigennemsigtig beslutningsproces
  • Kvalitet, alsidighed og mangfoldighed er centrale begreber i public service, og i informationsformidlingen skal der ifølge radio- og fjernsynsloven lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Derfor er troværdighed helt centralt for DR som public service-station
  • ff-20090227-185545-pic-119445173.jpg
    Mens partiformand Villy Søvndal sælger billetter, holder gruppeformand Ole Sohn styr på partiets indre linjer. Metoderne er kontante, moderne eller målbevidste - afhængig af, hvem man spørger
  • Hvis Folketinget skal have styrket sin position i lovgivningsprocessen, forudsætter det, at folketingsmedlemmer i højere grad engagerer sig heri
  • 5.3.2008.jpg
    Kampen om midtervælgerne er sat ind, og det har ført til forbud mod ord som dialog, tolerance og forståelse
  • Det er undtagelsen, at en minister ryger, fordi vedkommende har givet Folketinget ufuldstændige, mangelfulde, urigtige eller vildledende oplysninger. Ministre bliver fyret eller forflyttet, når statsministeren og partilederen for en eventuel koalitionspartner skønner, at en minister kan blive en belastning for regeringen eller ikke længere skønnes at kunne udfylde rollen

Seneste telegrammer fra Ritzau

Wikipedia

Aage Frandsen (født 12. december 1941) er en dansk politiker som repræsenterede Socialistisk Folkeparti i Folketinget fra 1994 til 2005. Tilknyttet politisk arbejde i Aarhus det meste af tiden fra 1967-1994. I dag sidder han i Dansk Ungdoms Fællesråds Valgretskommission, samt bestyrelsesformand ved Frijsenborg Efterskole.

Perioder som medlem af Folketinget

Aage Frandsen var medlem af Folketinget for Socialistisk Folkeparti i følgende perioder:

Midlertidigt medlem for Århus Amtskreds

  • 6. oktober - 31. oktober 1977
  • 28. februar - 12. marts 1979
  • 3. november - 30. november 1992
  • 2. februar - 29. marts, 1. april - 28. april og 15. juni - 26. juni 1993
  • 14. april - 2. maj 1994

Medlem for Århus Amtskreds

  • 21. september 1971 - 9. januar 1975
  • 8. september 1987 - 12. december 1990
  • 21. september 1994 - 8. februar 2005
Fold ud

Biografiske oplysninger

Aage Frandsen blev født 12. december 1941 i Hvirring som søn af gårdejer Alfred Frandsen og gårdejer Klara Frandsen.

Folkeskole 1949-56. Efterskole Bjerre Herreds Ungdomsskole 1956-57. Præliminæreksamen 1961 og studentereksamen 1963 fra Rønde Kursus. Cand.mag. fra Aarhus Universitet (samfundsfag/historie) 1971.

Arbejde ved landbruget 1956-59. Gymnasielærer ved Aarhus Katedralskole 1971. Undervisningsassistent ved Aarhus Universitet 1973-75. Adjunkt 1975-79 og studielektor siden 1979 ved Århus Akademi.

Formand for elevforeningen på Rønde Kursus 1962-63. Medlem af Studenterrådet på Aarhus Universitet 1967-70. Medlem af bestyrelsen for SF Århus 1969-72 og 1975-77, formand 1971-72 og 1975-77. Medlem af bestyrelsen for Frijsenborg Ungdomsskole fra 1991, næstformand 1994-1999 og formand fra 1999.

Formand for bestyrelsen for Socialistisk Dagblad 1974-79. Medlem af SF's hovedbestyrelse og forretningsudvalg 1972-2006. Næstformand for SF 1982-88. Formand for SF's programudvalg 1978-80 og 1988-91. Næstformand for folketingsgruppen 1996-2001. Formand for folketingsgruppen fra 2001.

Medlem af Folketingets præsidium 2004-05.

Han var SF's folketingskandidat i Aarhus Øst 1971, i Aarhus Vest 1973-77, i Randerskredsen 1987-90 og i Aarhus Øst 1991-2005.

Kilder

  • Folketinget.dk
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.