Skip to Content
Tirsdag 14. februar 2012

Abel

Wikipedia

Kain var Adams og Evas ældste søn jævnfør Første Mosebog. Kain dræbte sin broder Abel i misundelse over, at Gud tog imod Abels offergave, men afviser Kains.
Efter drabet siger Gud til Kain, at han for denne udåd skal være fredløs og flygtning, men siger samtidig, at ingen må slå Kain ihjel. Hvis nogen gør det, skal det hævnes 7 gange. 1. Mosebog kap. 4 siger:"Og han (Gud) satte et mærke på Kain, for at ingen, der mødte ham, skulle slå ham ihjel." (se Kainsmærke)

I den hebraiske grundtekst står der: "Og Kain sagde til Abel. Og da de var på marken..." Der siges altså ikke noget om, hvad Kain faktisk sagde til sin yngre bror. Det er først bibeloversættelsen Septuaginta og derefter Vulgata, der tilføjer en forklarende bemærkning fra Kain: "Og Kain sagde til Abel, "Lad os gå ud på marken."" Rabbi Richard Elliot Friedman har vist til, at "marken" stadig optræder i Biblen, når brødre er i konflikt med hinanden. Abel dræbes på marken, og Esau, der dræbes af sin bror Jakob, beskrives som "en markens mand". Josef begynder historien der oprører hans brødre så stærkt, med en detalje om at de bandt kornbånd "på marken". En kvinde prøver at overtale kong David til at tilgive sin søn Absalom for hans mord på sin bror ved at fortælle en opdigtet historie om en af sine sønners drab på den anden, netop ude "på marken", mens Dommernes bog, kapitel 20 og 21, to gange viser til "en mark" i beretningen om Benjamin og hans konflikt med de andre stammer. Fold ud

Henvisninger

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.