Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Adam Smith

  • For fuldt hus af Informations-læsere blev vejen til den store omstilling anvist af Jørgen Ørstrøm Møller, Anders Eldrup og Mogens Lykketoft
  • Afmagt i menneskers liv - ikke social ulighed i sig selv - er den største udfordring for at skabe større social retfærdighed. Staten kan ikke nøjes med at sikre, at de individuelle frihedsrettigheder eksisterer - den bør også tilse, at alle har mulighed for at nyde godt af dem i praksis
  • Hvordan skal den kriseramte verden komme videre? Kan kapitalismen tæmmes og reformeres? Findes der alternativer? Økonomen Roger de Weck forsøger sig med svar
  • Oplysning. En afgørende grund til den britiske historiker Jonathan Israels hyperdetaljerede kortlægning af oplysningens opkomst er naturligvis at erindre om, hvor langvarig, omkostningsfyldt og vanskelig den var - som for at minde os om, hvor skrøbelige og omstridte de rettigheder er, som vi for ofte tager for helt i dag
  • Suzanne Brøgger kigger tilbage på et årti, der sendte rygerne ud i kulden og Danmark i krig mod terror. En identitetsløs befolkning satte sig foran skærmen og lod sig underholde af gemene eksklusionsprogrammer, mens de få, der stadig havde noget at tro på og dø for, blev lagt for had
  • Kampen for et mere retfærdigt samfund står ikke mellem tilhængere af lighed og tilhængere af ulighed. Den står mellem forskellige definitioner af lighed, skriver den filoserende indiske økonom Amartya Sen, der samler stikkene fra sine mange bøger i fremragende ny bog, som må betegnes som en stor tænkers hovedværk
  • Økonomi er blevet til et redskab, hvormed man kan anskaffelse sig identitet og prestige, vi kan bygge vores identitet op omkring. Det er vores manglende fantasi, som har frembragt finans-krisen. Alt for mange evner eller tør gøre andet end at redde en dårlig økonomi med en værre

Wikipedia

Adam Smith (døbt 5. juni 1723 - død 17. juli 1790) var en britisk/skotsk økonom og moralfilosof. Han kaldes også for liberalismens fader.

Adam Smith blev født i Kirkcaldy, Skotland. Han studerede på universiteterne i Glasgow og Oxford. I 1751 blev han professor ved Glasgow Universitet, hvor han underviste i problemer med moralfilosofi.

Økonomisk tænkning

I sin mest kendte bog An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations (fra 1776) angreb han det engelske handelssystem, som satte grænser for den frie handel, og som desuden stadig var dybt influeret af den merkantilistiske ideologi, der påstod at store beholdninger af ædelmetaller var den eneste sikring af statens rigdom. I The Wealth of Nations beskrev Smith arbejdsdelingen som et af de mest potente midler til at opnå øget effektivitet og dermed større generel velstand. Adam Smith argumenterede desuden for at de frie markedskræfter var selvregulerende, idet enhver, som handlede i strid med markedets interesser og ønsker, blev økonomisk straffet. Han var følgelig fortaler for et kapitalistisk system med fri konkurrence, men med fokus på at adskille stat og erhverv og på at forhindre skabelsen af monopoler og karteller. Fold ud

Moralfilosofi

Adam Smith var hele voksenlivet en god ven af den lige så berømte skotske utilitarist og empiriker David Hume. I modsætning til denne mente han ikke at nytte burde bestemme vores handlinger og moral. I Smiths moralfilosofiske bog fra 1759, The Theory of Moral Sentiments, udpeger og betoner han sympatien mellem mennesker som den specifickt moralske følelse. Efter hans død blev det således afsløret at han igennem sit liv havde doneret en stor del af sin indkomst til godtgørende formål.

Adam Smith er begravet på Canongate Churchyard, Edinburgh.

Værker

  • Adam Smith: The Theory of Moral Sentiments, 1759.
  • Adam Smith: An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations, 1776.

Økonomisk standpunkt i modsætning til

  • Fysiokratisme
  • Merkantilisme

Ekstra

  • The Wealth of Nations at MetaLibri Digital Library
  • The Theory of Moral Sentiments at MetaLibri Digital Library
  • Tanke om morallæren af Adam Smith (i Engelsk)
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.