Agatha Christie (Lady Mallowan, født Agatha Mary Clarissa Miller) (15. september 1890 i Torquay -12. januar 1976 i Wallingford, Oxfordshire) var en engelsk kriminalforfatterinde.
Ifølge Guinness Rekordbog er Agatha Christie historiens bedst sælgende romanforfatter. Facts and Trivia on Agatha Christie Hun skrev bl.a. 80 kriminalromaner, som blev oversat til lige så mange sprog som William Shakespeare, samt under pseudonymet Mary Westmacott seks romaner uden tilknytning til krimigenren.
Livsforløb
Barndommen
Agatha var tredje barn af Frederick og Clarissa Miller. Hendes søskende var Margaret Frary Miller (1879–1950), "Madge", som var 11 år ældre end Agatha, og Louis Montant Miller (1880–1929), "Monty".
Forældrene tilhørte den øvre engelske middelklasse og var økonomisk sikrede af faderens familie, hvis forretninger tillod, at ingen af dem behøvede at arbejde. Fold ud
Agatha blev født ni år efter den yngste af sine søskende, og hun voksede op med en barnepige som sin nærmeste sociale kontakt. Agathas far lærte hende matematik og nogle basale færdigheder i andre fag, mens hun lærte sig selv at læse. Hun gik ikke i skole og manglen af jævnaldrende kammerater betød, at hun som barn fantaserede og opfandt "usynlige væsener".
Da Agatha var 11 år, døde faderen, men alligevel skaffede moderen midler til, at hun som 16–årig kunne studere sang og klaver i Paris. Det var hendes første egentlige skolegang. Ved hjemkomsten til England udlejede moderen huset, og sammen tog de tre måneder til Egypten, som var en engelsk koloni.
Agatha havde allerede skrevet flere digte og noveller, men da hun viste en bekendt af familien et udkast til en roman, fik hun rådet: "Skriv digte og noveller!" Hun fulgte rådet, og fik flere digte trykt i tidsskriftet The Poetry review.
Ungdommen
Den unge Agatha Christies relativt ubekymrede liv blev afbrudt af udbruddet af 1. verdenskrig, hvor hun arbejdede på et hospital som sygeplejerske. Juleaften 1914 giftede hun sig i hast med et relativt nyt bekendtskab, Royal Air Force-officeren Archibald Christie. Under krigen arbejdede hun først som frivillig Røde Kors-sygeplejerske på sygehuse og derefter som defektrice på et apotek. Det blev hendes omgang med de mange lægemidler og giftstoffer på apoteket, der inspirerede mange af hendes værker.
Det unge ægtepar havde ikke megen tid til samvær, og først året efter krigens afslutning fik de deres første barn, Rosalind, født i 1919.
I 1920 fik Agatha Christie udgivet sin første roman De låsede døre med Hercule Poirot som detektiven og Arthur Hastings som fortælleren. Manuskriptet var færdigt i 1916 og blev sendt til flere forlag, men blev nu endelig antaget af The Bodley Head, som havde haft det liggende i næsten to år. Da forlagsdirektør John Lane indvilligede i at udgive manuskriptet med små rettelser og forelagde en kontrakt på fem udgivelser, skrev hun under på aftalen og blev dårligt betalt for de første af sine senere så berømte bøger, som forlaget tjente tykt på.
Agathas eventyrlyst førte bl.a til, at ægteparret i januar 1922 efterlod deres datter hos hendes mor og tog på en jordomrejse, der begyndte i Sydafrika. Her blev de introduceret til surfing og det formodes, at de er blandt de første briter, der har dyrket denne sport.
Rejsen varede i alt ca. otte måneder.
Ægteskabet slår revner
I længden var ægteskabet med Archibald Christie, "Archie", ikke lykkeligt. Mens Agatha skrev løs for at opfylde sin kontrakt med forlaget, blev Archie forelsket i en yngre kvinde, Nancy Neele. I 1926 var Agatha fri af sin dårlige kontrakt, og hun udgav den nye bog The Murder of Roger Ackroyd (Hvem dræbte?) på et nyt forlag. Udgivelsen blev hendes egentlige gennembrud som "krimi–dronning". Hendes mors død samme år var imidlertid et chok, og det blev forstærket, da Archie indrømmede, at han havde en affære med Nancy Neele.
Den 3. december 1926 fik Agatha nok af det hele. Hun forlod hjemmet, efterlod sin havarerede bil og forsvandt.
Pressen var hurtigt ude med nyheden om den formodede bilulykke, og nu fortsatte plottet omtrent som handlingen i en Agatha Christie-roman: Hun efterlod flere breve, der kunne skabe mistanke om, at Archie havde myrdet hende. Politiet trak vod efter hendes lig i en sø, journalister i snesevis indfandt sig på gerningsstedet, og mere end 1.000 frivillige strømmede til for at hjælpe med eftersøgningen.
Den 7. december udlovede dagbladet The Daily News en dusør på 100 britiske pund til den, der kunne give oplysninger om Christies opholdssted. Antallet af frivillige, der hjalp med eftersøgningen voksede til 15.000. En bekendt af Archie fortalte pressen, at han var mistænkt for at have myrdet Agatha.
Efter 11 dages intens eftersøgning fik en journalist et tip om, at Agatha opholdt sig på et hotel i Harrogate, hvor hun var indskrevet som Theresa Neele. Hun hævdede, at hun havde haft hukommelsestab og intet erindrede om episoden. . Den dramatiske episode skildres i filmen Agatha. Den havde premiere i 1979 med Vanessa Redgrave i hovedrollen og antyder, at Christie overvejede at myrde Nancy Neele.Amazon.com: Agatha [VHS]: Dustin Hoffman, Vanessa Redgrave, Timothy Dalton, Helen Morse, Celia Gregory, Paul Brooke, Carolyn Pickles, Timothy West, Tony Britton, Alan Bade...
Der opstod hurtigt rygter om, at Agatha havde iscenesat sig selv for at fremme salget af sin nye bog. Kriminalforfatteren Edgar Wallace understregede i en artikel, at det var yderst sandsynligt, at hun faktisk havde haft hukommelsestab. De fleste biografier understreger ligeledes, at Agatha, som var meget genert og nærmest frygtede pressen, aldrig ville reklamere for sig selv på denne måde.
Professionel kriminalforfatter
Agatha Christie fik skilsmisse i 1928. Indtil skilsmissen var hendes forfatterskab fortrinsvis en hobby, men nu skulle hun forsøge sig som forfatterinde. De første to romaner var vanskelige for hende at skrive, og hun fik bl.a. hjælp af sin svoger. I 1929 fik hun succes med De syv Urskiver, som var en spændingsroman med afstikkere til spionage. Hun fandt denne genre nemmere end den almindelige kriminalroman. Samme år skrev hun sin første roman med Miss Marple i hovedrollen. Den skulle oprindelig være afveksling fra spændingsromanerne og Poirot-historierne; men hun vendte tilbage i yderligere 11 romaner og en række noveller.
I 1930 skrev hun den første af seks romaner under pseudonymet Mary Westmacott. Samme år giftede hun sig med arkæologen sir Max Mallowan. Allerede i 1927 havde hun som led i sit forsøg på at genvinde kræfterne efter skilsmissen fra Archie tilbragt en del tid i udlandet. En af disse rejser foretog hun med Orientekspressen til Istanbul, og herfra til Bagdad, hvor hun mødte den 15 år yngre Max, som hun var assistent for ved udgravninger i Syrien og Irak. Men især et besøg ved kongegravene i Luxor i 1931 gjorde et stort indtryk på hende.
