Aksel Larsen (5. august 1897 i Brændekilde, Odense – 10. januar 1972 på Frederiksberg) var en dansk politiker, først socialdemokrat, så kommunist i 1920 og siden stifter af Socialistisk Folkeparti (SF) i 1959.
Aksel Larsen blev født i 1897 som søn af træskomager Lars Larsen og hustru Erengodt, født Nielsen. Han voksede op i Brændekilde, et landsogn som siden er blevet en forstad til Odense, i en børneflok på ni.
Han var det eneste af børnene, der fik en realeksamen.
Måneden efter, at han havde fået sin realeksamen, begyndte han som elev ved de Sydfyenske Jernbaner, hvor han efter endt uddannelse blev ansat som trafikassistent i april 1917 ved Årslev Station. Han opgav imidlertid denne stilling og flyttede i maj 1918 til København.
Han flyttede ind på et lille kvistværelse på Istedgade. Han tjente sine penge som cykelbud og meldte sig ind i Socialdemokratiet. Fold ud
Aksel Larsen deltog i de voldsomme demonstrationer på Grønttorvet (nu Israels Plads) i november 1918. Han optrådte som folketaler i 1920 under Påskekrisen og blev efterhånden mere radikal i sine synspunkter. Da Socialdemokraterne og De Samvirkende Fagforbund indgik forlig, blev det for meget for Aksel Larsen. Han meldte sig ud af partiet og meldte sig straks ind i det nystiftede Venstresocialistisk parti (som siden skiftede navn til Danmarks Kommunistiske Parti, DKP).
9. oktober 1931 holdt Aksel Larsen sin berømte 'robådstale' fra robåden Rosa i Frederiksholms Kanal. Båden blev roet af Carl Metz. Talen var rettet til en gruppe kommunistiske demonstranter.
Ved Folketingsvalget i november 1932 blev Aksel Larsen valgt og blev senere samme år formand for partiet til trods for modstand fra Komintern.
Under besættelsen blev han, da Tyskland invaderede Sovjetunionen, efterlyst af Gestapo. 5. november 1942 blev han fanget og overført til den tyske afdeling i Vestre Fængsel, hvor han blev afhørt i 17 timer - forhørsprotokollen fylder 83 sider. Hvad Larsen fortalte, er uklart.
Larsen blev 28. august 1943 overført til særfængsel i koncentrationslejren Sachsenhausen. I april 1945 kom han med De Hvide Busser til Sverige, og vendte hjem til Danmark 5. maj om morgenen.
Den 16. november 1958 blev han og andre ledende kommunister ekskluderet efter at have rejst kritik af kommunismen og Sovjetunionen efter opstanden i Ungarn i 1956. Det førte til dannelsen af Socialistisk Folkeparti. 24. november 1958 anmeldte han SF i Folketinget, og 15. februar 1959 holdt partiet stiftende kongres. Grundlaget skulle være en dansk, demokratisk socialisme. Ved det følgende folketingsvalg blev SF valgt ind med 11 mandater og Kommunisterne røg ud. Aksel Larsen døde 10. januar 1972.
30. juni 2005 afsløredes det i en rapport om Danmark under den kolde krig udgivet af Dansk Institut for Internationale Studier, at Aksel Larsen fra november 1958 til maj 1964 holdt møder med repræsentanter for CIA, til hvem han bl.a. leverede oplysninger om Sovjetunionen og de kommunistiske organisationer i Danmark.
Aksel Larsen er bisat på Fredens Kirkegård i Odense.
Kilder
- Kurt Jacobsen, Aksel Larsen - stifteren af SF, Informations Forlag, 2010. ISBN 978-87-7514-262-0.
- Kurt Jacobsen, Aksel Larsen : en politisk biografi, Vindrose, 1996. ISBN 87-7456-510-9.
- Jens Kragh & Aksel Larsen, Folkesocialisme : udvalgte taler og artikler 1958-60, SP forlag, 1977. ISBN 87-87574-12-8.
- Aksel Larsen, Aksel Larsen ser tilbage, Rhodos, 1970. ISBN 87-7496-024-5.
Ekstern henvisning
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.
