Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Alberto Moravia

  • En ung teoretisk fysiker skrev 2008's største litterære succes i Italien. En dannelsesroman om ensomhedens væsen
  • Vi tager den én gang til På 50-årsdagen for arbejderopstanden i DDR, trykker Information en boganmeldelse af Steen Sohn. Han indleder med sætningen: »17. juni 1953 fik det socialistiske styre i DDR en forskrækkelse og et traume det aldrig overvandt og som forfulgte dets ledere til det sidste...
  • - Og det er vi bedst tjent med. Det var den opfattelse Peter Seeberg nåede frem til, siger Marianne Juhl, der har skrevet en monografi om forfatteren Forfatterskab Peter Seeberg ønskede ikke at svare på spørgsmål eller overhovedet spille en aktiv rolle for den monografi om ham, som journalisten Marianne Juhl påbegyndte i 1992, og som nu ligger færdig...
  • Filmhuset hylder den forkætrede italienske instruktør Pier Paolo Pasolini med et to-dages seminar og en næsten komplet retrospektiv filmserie med flere godbidder, som ikke tidligere har været vist her i landet For 23 år siden, natten til den 2...
  • En gammel kending - Moderne italiensk litteratur fra 1982 - genudgives, og for første gang oversættes Senecas sprælske og opportunistiske fantasi over den romerske kejser Claudius' forvisning til det hedenske helvede NYE BØGER Filosoffen og skuespilforfatteren Seneca, der havde stor indflydelse som opdrager af Nero indtil denne lod ham henrette, led en eksemplarisk skæbne, som enhver underviser bør lægge sig på sinde...

Wikipedia

Alberto Moravia (egentlig Alberto Pincherle) (28. november 1907 i Rom – 26. september 1990 smst.) var en italiensk forfatter og journalist.

Han var af de toneangivende italienske forfattere i det 20. århundrede, og hans store forfatterskab omfatter både romaner, novellesamlinger, essays, rejseberetninger og dramatik. Blandt emnerne i hans værker er moderne seksualitet, borgerlighedens tomhed og den deraf følgende fremmedgørelse, fascisme og eksistentielle spørgsmål.

Som ung var Moravia ramt af tuberkulose, hvilket betød at han i perioder boede på sanatorier. Her fik han god tid og lejlighed til at læse og reflektere. Allerede i 1929, blot 22 år gammel, debuterede han med Gli indifferenti (da.: De ligeglade, 1954). I bogen går han i rette med det borgerlige samfund, hvor menneskene bevæger sig i en atmosfære af ligegyldighed, tristesse og lede. På mange måder kan romanen ses som en forløber til værkerne af de franske eksistentialister Camus og Sartre. Romanen præges også af de to drivkrafter, der gik igen i Moravias senere forfatterskab - penge og sex. Fold ud

Han slår imidlertid først igennem efter 2. verdenskrig med romaner som Agostino (1942, da. 1950) og Il conformista (1951), der portrætterer livet under det fascistiske styre. Bogen blev filmatiseret i 1970. Udgivelsen af Agostino blev forsinket to år som følge af styrets modvije mod ham. Han bliver op gennem 1950'erne inspireret af neorealismen samt af freudianisme ogmarxisme, der får betydning for hans sene værkers kobling mellem revolutionære og seksuelle emner.

I 1947 udkom La romana (da.: Romerinden, 1949), i 1957 La ciociara (da.: To kvinder, 1958) og i 1960 La noia (da.: Livslede, 1962). Perioden fra 1944-1960 regnes som hans mest fremgangsrige, men han fortsatte med at skrive til sin død; i 1980'erne bl.a. rejsebøger fra Afrika, der også udkom på dansk. Flere af hans værker blev filmatiseret; det gælder bl.a. La Ciociara (da.: To kvinder) med Sophia Loren og Jean-Paul Belmondo i hovedrollerne, som fik premiere i 1960.

Fra 1984 til 1989 var han medlem af Europa-Parlamentet, valgt for Partito Comunista Italiano.

Eksterne henvisninger

  • Alberto Moravia på Nndb.com
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.