Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Aleksandr Solsjenitsyn

  • Tog- og flyrejser giver Venstres EU-parlamentariker Jens Rohde tid til at læse bøger
  • Så længe Ruslands menneskerettighedsforkæmpere holder sig til at mindes ofrene for Stalin-tiden forbrydelser, får de lov til at demonstrere i fred. Men så snart de retter kritikken mod det nuværende styres overgreb, griber politiet hårdhændet ind
  • Putin betragter Sovjetunionens sejr over Nazityskland som den største sejr for den stat og nation, han har arvet fra Sovjetunionen, og som den vigtigste modvægt mod mindet om et brutalt voldsregime. Han anerkender den stalinistiske terror, men mener, at den skal forstås som et svar på det påtrængende behov for at besejre nazismen
  • Ruslands præsident Medvedev har til stor fortrydelse for det russiske kommunistparti besluttet at hædre antikommunisten Solsjenitsyn med et gadenavn
  • solsj.jpg
    Solsjenitsyn er den af de russiske Nobelpris-modtagere, der har fået størst politisk betydning, men ikke nær nok efter sin egen mening
  • Aleksandr Solsjenitsyn, som døde forleden, sagde en gang for mange år siden fra sit eksil i USA, at den dag, Sovjetunionens borgere kunne læse hans bog, Gulag Øhavet, om Sovjet-kommunismens fangelejre og slavearbejde, da ville Sovjetunionen ophøre med at eksistere. Aleksandr Solsjenitsyn har sagt og især skrevet meget - han døde kort før udgivelsen af de samlede værker på 30 bind. Men den forudsigelse holdt stik
  • Nutidens russiske forfattere får ikke noget foræret, hverken i form af status, læsere eller subsidier, men de kan skrive, hvad de vil, og foreløbig bliver det hvert år til mange tusinde sider - af vekslende kvalitet, men også af en fantastisk mangfoldighed

Wikipedia

Aleksandr Isajevitj Solsjenitsyn (Алекса́ндр Иса́евич Солжени́цын, 11. december 1918 - 3. august 2008 i Moskva), på dansk oftest kaldet Alexander Solsjenitsyn, var en russisk forfatter, der regnes for en af det 20. århundredes store russiske romanforfattere. Han fik Nobelprisen i litteratur i 1970.

I 2. verdenskrig var Solsjenitsyn officer i den røde hær; men nogle kritiske bemærkninger om Stalin i breve betød, at han blev sendt i fangelejr (Gulag). Flere af hans bøger, såsom En dag i Ivan Denisovitjs´ liv og I den første kreds, bygger på hans personlige erfaringer fra tiden der.

Da Solsjenitsyn var blevet en berømt forfatter, forsøgte han at leve op til det, som han opfattede som en vigtig opgave for en stor forfatter: At være samfundets levende og åbenmundede samvittighed. Forholdet til magthaverne blev værre og værre, og efter i 1974 at være udvist af Sovjetunionen levede han i eksil. Før han havde taget stilling til fremtidigt bosted, besøgte han flere lande, deriblandt Danmark og Norge for at vurdere, om han ville slå sig ned i det pågældende land. Det blev Vest-Tyskland, hvor han boede hos vennen Heinrich Böll, senere i Schweiz og til sidst i Vermont i USA. Fold ud

I eksilet blev han af såvel højre- som venstrefløjen hyldet for sin protest imod sovjetstyret. Men da han efter nogen tid begyndte at kritisere den vesterlandske levevis, dalede hans popularitet i Vesten.

Fire år efter Sovjetunionens sammenbrud vendte han tilbage til Rusland. Som en russisk nationalist udviklede han sig nu til en skarp kritiker af det moralske forfald, de vesterlandske værdier, som hans land gav i bytte for liberalisme. Han kritiserede ikke kun den vestlige verden på grund af den omsiggribende materialisme, men også på grund af Vestens geopolitiske modstand mod Ruslands afvisning af NATO's bombning af Serbien under Kosovo-krisen, marts 1999. I 2006 beskyldte han NATO for at ville omringe Rusland. I 2007 modtog han Den Russiske Føderations statspris. Som følge af hans dårlige helbred modtog han prisen i sit hjem, personligt afleveret af Vladimir Putin, den daværende russiske præsident og tidligere officer i det KGB. Efter Solsjenitsyns død modtog hans familie en kondolence fra præsident Dmitrij Medvedev.

Bibliografi

  • En dag i Ivan Denisovitjs liv - dansk 1963
  • Kræftafdelingen
  • For sagens skyld og andre noveller
  • I den første kreds
  • GULAG øhavet - dansk 1974
  • Kalven og egen
  • August 1914

Reference

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.