Amalie Skram

Bertha Amalie Skram født Alver (22. august 1846 i Bergen - 15. marts 1905 i København) var en norsk forfatter.

Amalie Skram er født og opvokset i Bergen, og allerede som 18-årig blev hun i 1864 gift med den meget ældre skibsfører Müller. Efter 13 år i et ulykkeligt ægteskab, hvor parret nåede at få to børn, søgte Skram skilsmisse og flyttede til Kristiania (Oslo). Her begyndte hun at skrive, og i 1884 flyttede hun til København og blev gift med den danske forfatter Erik Skram. I ægteskabet med Erik Skram fik hun endnu et barn, men at kombinere familielivet og forfatterskabet blev svært for Amalie Skram, og hun havde i perioder svære psykiske problemer. Hun lod sig indlægge på sindssygehospitalet Skt. Hans, og i 1899 blev hun atter skilt.
Amalie Skram døde i 1905.

Forfatterskab Fold ud

Amalie Skram er kendt som en af de største naturalistiske forfattere.

Amalie Skram blev en vigtig person i forbindelse med skildringen af kvindens stilling i ægteskabet og den seksuelle dobbeltmoral og er i dag især kendt for sin ægteskabsroman "Constance Ring" (1885), som også blev hendes debutroman. Herefter fulgte en række ægteskabsromaner, der hver skildrede forskellige kvinders forhold i deres ægteskaber i et patriarkalsk samfund. Hun skilte sig ud fra andre forfattere, idet hun selv var en kvinde og derfor kunne videregive fortællingerne set fra en kvindes synsvinkel.

Amalie Skram skrev desuden flere selvbiografiske romaner, heriblandt den føromtalte "Constance Ring", "Professor Hieronimus" og "På St. Jørgen".

Bibliografi

• Constance Ring
• Lucie
• Fru Inés
• Forraadt
• Professor Hieronimus (1895)
• På St. Jørgen (1895)
• Sjur Gabriel
• To venner
• G. Myhre
• Avkom
• Barnefortellinger (1890)
• Bønn og anfektelse (1885)
• Karens Jul (1885)
• Knut Tandberg (1886)
• Agnete (1893)
• Sommer (1899)
• Julehelg (1900)
• Mennesker (1905)
• Mellom slagene, breve i udvalg ved Eugenia Kielland (1955)

Eksterne henvisninger

• Amalie Skram på Kvinfo.dk (Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
• Amalie Skram på Leksikon.org