Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Amos Oz

Seneste telegrammer fra Ritzau

Seneste: 7. oktober 2009 kl. 11:05

The New York Times

Artikler om Amos Oz fra nytimes.com. Senest opdateret 6. november 2011
  • Tales of Love and Darkness

    SCENES FROM VILLAGE LIFE By Amos Oz. Translated by Nicholas de Lange 182 pp. Houghton Mifflin Harcourt. $22 In his remarkable memoir, ''A Tale of Love and Darkness,'' Amos Oz created a richly detailed, vibrant and nuanced portrait of his young self, of his family and of the young nation of Israel growing around him. It is, for all its profound...

  • JERUSALEM JOURNAL; Israelis and Palestinians Hail Writers and the Word, Just Not With One Another

    JERUSALEM -- There are moments in this splintered and hardhearted city when skeptics become believers. Thursday night -- the ancient walls lighted up, the air filled with honeysuckle and jasmine -- felt like such a moment. Distinguished foreign authors and talented local musicians threw themselves into a celebration of literature, music and...

  • After a Loss, a Father Sees a Lesson for Palestinians in a Translation of an Israeli's Work

    JERUSALEM -- Six years ago, when violence was the order of the day here, Elias Khoury's 20-year-old son, George, was killed in a Palestinian terrorist attack. The Khourys are Palestinian, so the murder of George -- who was out for a jog and shot from behind by gunmen in a car -- produced an apology. Sorry, the killers said, we assumed the jogger...

Wikipedia

Amos Oz, født 4. maj 1939, fødselsnavn Amos Klausner. Israelsk forfatter, journalist samt litteraturprofessor ved Ben-Gurion Universitetet i Beersheba. Siden krigen i 1967 har han været en prominent freds-aktivist og fortaler for en to-statsløsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt.

I Danmark er han dog især kendt for sine skønlitterære værker.

Personalia

Oz er født i Jerusalem og voksede op i Amos Street nr. 18 i det såkaldte Kerem Avraham-kvarter. En stor del af hans skønlitterære produktion henter inspiration fra netop dette kvarter.

Hans forældre, Yehuda Arieh Klausner og Fania Musman, var begge zionister og indvandret til Israel fra Østeuropa. Hans far studerede historie og litteratur i Vilnius i Litauen, men i Israel blev han ansat som bibliotekar og fortsatte sine skriverier ved siden af jobbet. Fold ud

Hans morfar ejede en mølle i Rovno i det nuværende Ukraine, men flyttede med sin familie til Haifa i 1934 pga. den tiltagende jødeforfølgelse.

Politisk var hans familie højreorienterede, såkaldte revisionistiske zionister. Hans onkel, Jospeh Klausner, var en respekteret forsker som formand for det hebræiske litteraturselskab og stillede op som formandskandidat i Herut-partiet, men tabte til Chaim Weizmann.

Oz's familie var ikke ortodokse jøder, men sendte dog drengen i den lokale religiøse skole Tachkemoni. Dette skyldtes dog primært, at alternativet var en socialistisk skole, der var tilknyttet arbejderbevægelsen, som hans familie tog afstand fra. I denne skole blev han bl.a. undervist af den senere berømte poet, Zelda. Anden del af skoletiden foregik i det hebræiske gymnasium, Rehavia.

Oz's mor begik selvmord, da han var tolv år gammel, hvilket han gør til særlig grundig genstand i autobiografien "En fortælling om Kærlighed og Mørke" (2005).

Hans ungdomsoprør bestod i et opgør med familiens politiske overbevisning. Han meldte sig under Arbejderpartiets faner og blev en del af Kibbutz Hulda, da han var fjorten år gammel.

Der blev han optaget af familien Huldai, hvis ældste søn, Ron, i dag er borgmester i Tel Aviv. Det var i kibutzen, han ændrede sit navn til det hebræiske Oz, der betyder "styrke".

Han blev i kibutzen på trods af, at han ifølge sig selv var "en elendig arbejder", indtil hans kone i 1986 flyttede til Arad pga. sønnen Daniels astma.

I takt med at hans skriverier blev mere og mere anerkendte, fik han dog lov til at bruge en større og større del af sin tid på dette frem for det fysiske arbejde i kibutzen. Dette skyldtes også, at kibutzen fik store økonomiske fordele af Oz' litterære produktion.

Oz har aftjent værnepligt, bl.a. under seksdageskrigen i 1967, hvor han var en del af en infanteri-gruppe i Sinai. Under Yom Kippur-krigen i 1973 deltog han i slagene ved Golan-højderne.

Oz læste filosofi og hebræisk litteratur ved det Hebræiske Universitet. Hans første bog var en samling noveller med titlen "Where the Jackal Howls", der udkom i 1965. Hans første roman "Elsewhere, Perhaps" blev udgivet i 1966. Siden udgav han næsten en bog om året på Arbejderpartiets forlag, Am Oved.

Oz forlod Am Oved til fordel for Keter, fordi han her fik en eksklusiv kontrakt, der sikrede ham en fast månedsløn uanset hvor meget han publicerede. Bruddet skyldtes ikke politisk uenighed.

I 1998 blev Oz tildelt Israels mest prestigiøse pris, "Israel Prize for Literature". I 2005 blev han tildelt "Goethe Cultural Award", som uddeles af den tyske by Frankfurt am Main, og tidligere er tildelt personer som Sigmund Freud og Thomass Mann.

Oz har skrevet 18 bøger på hebræisk og omkring 450 artikler og essays. Hans værker er i dag oversat til over 30 forskellige sprog.

Udvalgte danske udgivelser

  • En panter i kælderen (roman, 1997). 12-årige Fessor ønsker at være modstandsmand i 1947 i Jerusalem - fjenden er de engelske "besættere". Ufrivilligt møder han en venlig engelsk politisoldat - og i erindringen gør han op med både historie og forhistorie.
  • En fortælling om kærlighed og mørke (autobiografi, 2005) Selvbiografisk roman om forfatterens familie, jødernes historie og staten Israels oprettelse.
  • Den tredje tilstand (roman, 1994). Fima er midaldrende, fraskilt og har en fortid som lovende digter. Han hutler sig igennem tilværelsen, men har mange menneskelige relationer og deltager aktivt i debatten om dagens israelske samfund.
  • At kende en kvinde (roman, 1991). En jødisk efterretningsmand trækker sig efter hustruens død tilbage i et hus i Jerusalem sammen med sin datter, mor og svigermor, idet han håber at få klarhed over sin tilværelse.
  • Den sorte kasse (roman, 1990). En ægteskabs- og skilsmisseroman i brevform fra det moderne Israel, og samtidig en skildring af de religiøse, sociale og politiske modsætninger i landet.
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.