Anders Fogh Rasmussen (født 26. januar 1953) er en dansk politiker, der siden 1. august 2009 har været NATO's generalsekretær.
Fogh Rasmussen var formand for Venstre fra 1998 til 17. maj 2009 og var fra 27. november 2001 til 5. april 2009 Danmarks statsminister. Han var den længstsiddende statsminister fra Venstre og den eneste, der har siddet i tre på hinanden følgende valgperioder.
Anders Fogh Rasmussen er kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen og placeret i rangfølgens 1. klasse nr. 4.
Anders Fogh Rasmussen blev i sine unge år i Venstres Ungdom ofte kaldt "Røde Anders", fordi han blev anset for at være venstreorienteret og gå ind for økonomisk demokrati. Øgenavnet kastede han dog af sig, da han lod sig inspirere af den liberale filosof Robert Nozick i bogen Fra socialstat til minimalstat (1993). De politiske iagttagere er enige om, at Fogh siden 1993 igen er gået mod midten. Fold ud
Den 4. april 2009 blev Fogh Rasmussen udpeget til generalsekretær for NATO. Dagen efter trådte han tilbage som statsminister. Han tiltrådte som generalsekretær 1. august 2009 og indtog dermed en stilling, der er den højeste opnået af en dansk politiker.
Baggrund og tidlig karriere
Anders Fogh Rasmussen er søn af gårdejer Knud Rasmussen og hustru Martha Rasmussen, født Fogh. Han er født i Ginnerup Sogn på Djursland og opvokset i landsbyen Hvidding ved Hammershøj mellem Randers og Viborg. Han er gift med pædagog Anne-Mette Rasmussen. Parret er bosiddende i Bruxelles. Sammen har de tre børn. Den ældste, Henrik Fogh Rasmussen, har markeret sig som samfundsdebatør, blandt andet med bogen Amerikanske Tilstande.
- Sproglig-samfundsfaglig student fra Viborg Katedralskole (1972).
- Cand.oecon. fra Aarhus Universitet, (1978).
- Konsulent i Håndværksrådet (1978-1987).
- Stifter og formand for Liberal Ungdom (1970-1972).
- Landsformand for Venstres Ungdom, (1974-1976).
- Medlem af Venstres hovedbestyrelse (1973-1978) og igen fra 1984 og frem.
- Formand for Venstres oplysningsudvalg (1984 og frem).
- Næstformand for Venstres landsorganisation (1985 og frem).
- Medlem af Folketinget den 1. oktober 1978.
- Formand for Folketingets Boligudvalg (1981-1986).
- Medlem af Folketingets Finansudvalg (1982-1987).
- Næstformand for ditto (1994-1998).
- Formand for Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg (1993-1998).
- Medlem af folketingsgruppens bestyrelse (1984-1987) og (1992-2001).
- Politisk ordfører (1992-1998).
- Formand for folketingsgruppen og partiets statsministerkandidat (1998-2001).
- Næstformand for Udenrigspolitisk Nævn (1998-2001).
Ministerhverv
- Skatteminister i Poul Schlüters regering (10. september 1987 - 19. november 1992), og samtidig
- Økonomiminister fra (18. december 1990 - 19. november 1992). Anders Fogh trådte tilbage som Økonomiminister efter en sag om "kreativ bogføring" i Skatteministeriet og vildledning af Folketinget. Han blev afløst af Peter Brixtofte.
- Statsminister (27. november 2001 - 5. april 2009).
Tillidshverv
- Medlem af forretningsudvalget i Dansk Ungdoms Fællesråd (1976-1978).
- Medlem af LOF's landsstyrelse (1979-1981).
- Medlem af repræsentantskabet for Nørgaards Højskole, Bjerringbro (1984-1987 og igen fra 1993 og frem).
- Medlem af repræsentantskabet for Sparekassen i Skals (1985-1987).
- Medlem af repræsentantskabet for Byggeriets Realkreditfond (1986-1987).
- Medlem af repræsentantskabet for Forsikringsselskabet Østifterne (1987 og frem).
- Medlem af bestyrelsen for investeringsforeningen Andelsinvest (1987 og igen fra 1995).
- Medlem af Pristalsnævnet (1982-1987).
- Medlem af Overfredningsnævnet (1985-1987).
- Medlem af Landsskatteretten, Lønningsrådet og Udetillægsnævnet (1986-1987).
- Medlem af bestyrelsen for Skals Håndarbejdsskole (1993 og frem).
- Medlem af Nationalbankens repræsentantskab (1996-2001) og af bestyrelsen (1998-2001).
- Deltog i Bilderberggruppens konference i 2000 og 2002.
Stab
Departementschefer
- Nils Bernstein (1. november 2001-1. oktober 2005).
- Karsten Dybvad (1. oktober 2005-5. april 2009).
Særlig rådgivere (Spindoktorer)
- Michael Kristiansen (1. november 2001 - 1. oktober 2005).
- Michael Ulveman (1. oktober 2005 - 5. april 2009).
- Michael Ulveman (1. august 2009 -
Personlig sekretær
- Pui Ling Lau (2001-2003).
Forhold til pressen
Anders Fogh er af oppositionen i Folketinget og dagspressen blevet kritiseret for sin tilgang til medierne og brugen af såkaldt spin og spindoktorer i forsøg på styring af informationer i medierne. Antallet af medierådgivere for ministrene er fordoblet i forhold til antallet under den tidligere regering. Anders Fogh og hans 18 ministre havde ansat 52 særlige rådgivere og pressefolk, og de øgede hele tiden deres kommunikationsenheder og presseafdelinger. Årligt brugte regeringen Fogh omkring 32 mio. kr. på at informere borgerne og sælge sin politik via medierne.
I forbindelse med dokumentarfilmen Den Hemmelige Krig på DR om udlevering af krigsfanger fra Afghanistan til USA anklagede Anders Fogh DR for ikke at være uvildige i deres dækning og hævdede, at DR burde iværksætte en intern undersøgelse af, hvorledes de fremsatte påstande var fremkommet. Det afviste DR dog, og forløbet gav anledning til en del polemik i medierne. Siden er der dukket bortkomne dokumenter frem, der understøtter filmens påstande.
Anders Fogh kom under kritik, da han i et interview i forbindelse med Muhammedkrisen udtalte til den arabiske TV-station Al-Arabiya, at han ikke selv ville have publiceret Muhammedtegningerne. Og at udtalelsen kunne ses som en camoufleret undskyldning til den muslimske verden.
Anders Fogh afviste over 671 forespørgsler fra journalisten Bo Elkjær, Ekstrabladet, om et interview vedrørende Irak-krigen. Oppositionen har flittigt anvendt det til at karakterisere Anders Foghs forhold til pressen. I juni 2007 opfordrede Ombudsmanden Anders Fogh til enten at acceptere at lade sig interviewe af Elkjær eller at give en saglig og konkret begrundelse for ikke at gøre det Fogh fastholdt sin afvisning og vakte opsigt, da det er uhyre sjældent, at myndigheder eller myndighedspersoner sidder en ombudsmandsindstilling overhørig. Bo Elkjær fik senere sit interview.
Udenrigspolitik
EU-østudvidelsen 2004
Under dansk EU formandsskab i 2004, blev EU udvidet med en række nationer i Øst- og Centraleuropa. Forhandlingerne blev ledet af Anders Fogh Rasmussen.
Krig
Danmark valgte i 2003 at angribe Irak med en begrundelse, at Irak ikke havde overholdt kravene i rådets resolution 1441 fra 2002 om at samarbejde med FN's våbeninspektører i landet for at fjerne masseødelæggelsesvåben og dermed udgjorde en trussel mod verdensfreden. Det blev senere konstateret, at der ikke var masseødelæggelsesvåben i Irak. De samlede civile tab estimeres til at være omkring en million civile irakere. Efter invasionen blev den Irakiske olie privatiseret, hvor USA fik en stor andel. CNN.com - Report: No WMD stockpiles in Iraq - Oct 7, 2004.
Anders Fogh Rasmussen valgte sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti at følge USA i Afghanistan for at forebygge terrorisme, herunder stække det fundamentalistiske taliban samt fjerne træningslejre drevet af al-Qaeda.
Spekulation om internationale topposter
I 2006 skrev Berlingske Tidende , at Lars Løkke Rasmussen primo 2004 var kørt i stilling til at overtage statsministerposten, så Anders Fogh kunne blive formand for EU-Kommissionen, der skulle nybesættes medio 2004. Når Fogh ikke fik den nævnte post, var det primært EU-forbeholdene som hæmmede ham. Berlingske Tidendes korrespondent og journalist Ole Bang Nielsen formulerede det: "Det er svært for EU at være repræsenteret på den internationale scene af en politiker, der er erklæret "persona non grata" af hovedparten af de muslimske lande." I EU-kredse forventer man, at EU's første præsident bliver den luxembourgske premierminister Jean-Claude Juncker. Med Irlands forkastelse af Lissabon-traktaten den 13. juni 2008, var både Anders Foghs håb om en hurtig afstemning for at få fjernet forbeholdene, og hans egne udsigter for at få en toppost i EU endnu ringere.
Generalsekretær for NATO
Den første spekulation om Anders Foghs kandidatur som NATO's generalsekretær kom frem, da Financial Times den 12. februar 2009 meldte den danske statsminister som mulig kandidat til topposten i NATO. Få dage efter blev spekulationen forstærket, da den politiske kommentator Hans Engell den 13. februar udtalte, at Anders Fogh inden en måned ville blive udnævnt til generalsekretær for NATO. Snart fik Anders Foghs kandidatur opbakning fra Tyskland, Frankrig og Storbritanien og da USA den 21. marts meddelte, at de også ville støtte Fogh, så udnævnelsen til at være på plads.Nato-kilder: USA støtter Fogh til Nato-post - dr.dk/Nyheder/PolitikUSA ønsker Fogh i spidsen for Nato - Verden Men da alle lande i NATO skal være enig om, hvem der skal have posten som generalsekretær, og dermed havde veto, viste der sig at være et problem. Gentagne gange udtalte toprådgivere for Tyrkiets regeringsparti, at Tyrkiet ikke ville acceptere Anders Fogh. Dette skulle skyldes hans lave popularitet i den muslimske verden efter Muhammed-krisen. En anden begrundelse for den tyrkiske modstand var, at den kurdiske tv-station Roj, der ifølge Tyrkiet er talerør for terrororganisationen PKK, havde haft mulighed for at sende fra København, selvom Tyrkiet siden 2005 har krævet tv-stationen lukket.Tyrkiet opgiver modstand mod Fogh Spekulationerne om Tyrkiets modstand blev dog afvist, da Tyrkiets præsident Abdullah Gül ved et pressemøde den 27. marts udtalte: "Vi er ikke imod nogen personer, heller ikke Rasmussen, hvis han bliver kandidat". Dermed mente mange analytikere, at vejen var ved at være banet for Anders Fogh, som i øvrigt havde afvist sit kandidatur gentagne gange.Fogh afviser NATO-kandidatur - dr.dk/Nyheder/Politik. Den 2. april 2009 erklærede Fogh sit kandidatur til generalsekretærposten i NATOFogh erklærer sig som Nato-kandidat - dr.dk/Nyheder/Udland. To dage senere, den 4. april 2009 blev Fogh generalsekretær for NATO., og dagen efter udnævnelsen trådte Fogh Ramsussen tilbage som dansk statsminister.
Priser
Anders Fogh er kåret til årets laks i 2004 af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske for sine udtalelser som privatperson om, at homoseksuelle skulle have mulighed for at blive gift i kirken.
Bibliografi
- Opgør med skattesystemet (1979).
- Kampen om boligen (1982).
- Fra socialstat til minimalstat (1993)
- Vera og Benefica (2006)
Bidrag til bøgerne
- Den truede velstand (1980).
- Slaget om landsbyen (1981).
- Liberal Ungdom gennem 75 år (1983).
- Handelen år 2000 (1985).
- Bolig og økonomi (1987).
- Danmark år 2000 (1987).
- Arbejdslyst og velfærd - En umulig cocktail? (1993).
Skrevet om Anders Fogh Rasmussen
- Anders Fogh Rasmussen - I godtvejr og storm, Biografi af Thomas Larsen, Forlaget Gyldendal (2001), ISBN 978-87-02-01958-2.
- Fogh - Historien om en statsminister, Biografi af Anne Sofie Kragh, Forlaget People's Press (2004), ISBN 87-91293-27-8.
- Fogh, Krag, Schlüter og Stauning : Danmarks store statsmænd, Mads Qvortrup, Borgen, 2009. ISBN 978-87-21-03433-7.
- Der hvor man vakler - Syv markante mænd om deres livs udfordringer, Tim K. Christensen, Borgen, 2009. ISBN 978-87-21-03512-9.
- Kære statsminister! - løgnen om krigen i Irak, Bo Elkjær, , Ekstra Bladets Forlag, 2008. ISBN 978-87-7731-337-0.
Noter
Se også
- Folketingsvalg 2001
- Folketingsvalg 2005
- Folketingsvalg 2007
- Regeringen Anders Fogh Rasmussen I
- Regeringen Anders Fogh Rasmussen II
- Regeringen Anders Fogh Rasmussen III
Eksterne henvisninger
- Anders Fogh Rasmussens officielle hjemmeside
- Hele bogen Fra Socialstat til Minimalstat online
- 12 tegninger af Anders Fogh Rasmussen