Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

August Blom

  • Hyggeantisemitismen trivedes godt i Danmark, mens krigslykken stadig var på tyskernes side. Propagandafilmen 'Jøden Süss' fik flotte anmeldelser og trak fulde huse i syv uger med fem udsolgte forestillinger om dagen
  • Bag bagsiden i dagens Information
  • På Det Danske Filminstitut sidder museumsinspektør Thomas C. Christensen og gør de bedste danske stumfilm tilgængelige på dvd
  • *To gamle Asta Nielsen stumfilm fra 1911, 'Balletdanserinden' og 'Den sorte drøm', bliver i den kommende tid vist med tale af unge danske skuespillere i Turbinehallerne. Adgang er gratis, og forudgående tilmelding er ikke nødvendig...
  • I morgen begynder stumfilmfestivalen i Pordenone, Italien. I alt 27 danske stumfilm bliver vist på festivalen i anledning af Nordisk Films 100 års jubilæum. Blandt andet vil man kunne se Holger Madsens Himmelskibet og August Bloms Verdens undergang, der begge snart udkommer på dvd...
  • Dalle Valle en publikumssucces *Udstillingen om den hedengangne forretning og kulturinstitution, Daells Varehus, i Arbejdermuseet har været en stor succes. Ca. 30.000 mennesker har lagt vejen om ad Rømersgade i København...
  • Poul Malmkjærs biografi om Nordisk Films grundlægger er spækket med oplysninger, men rummer også tilløb til et unødvendigt heltekvad NY BOG I 1939 var direktøren for det amerikanske filmselskab Paramount, Adolph Zukor, på besøg hos sin danske kollega Ole Olsen, stifter af og tidligere generaldirektør for Nordisk Films Kompagni...

Wikipedia

August Martin Blom (26. december 1869 – 10. januar 1947) var en dansk skuespiller, filminstruktør og filmproducer der arbejdede fra 1910 til 1914; under den danske stumfilms storhedstid.

Biografi

August Blom begyndte sin skuespillerkarriere i 1893 i Kolding og var senere ansat som skuespiller ved Folketeateret i København i perioden 1907 til 1910. I samme periode begyndte han også at optræde i stumfilm for Nordisk Film Kompangni. Hans filmdebut som skuespiller var i filmen Sherlock Holmes IV fra 1909 af instruktør Viggo Larsen. Allerede året efter debuterede han som filminstruktør med filmen Livets Storme fra 1910 (ikke bevaret), samme år blev han udnævnt som Nordisk Films kunstneriske direktør efter Holger Rasmussen. Han var en yderst produktiv instruktør, fra 1910 til 1914 instruerede han 78 stumfilm og før han havde trukket sig tilbage i 1925 havde han instrueret over 100 film. Dette er et større antal film end nogen anden dansk instruktør. Fold ud

August Blom er kendt som en pioner og nyskabende filmskaber. August Blom er også kendt for at udvikle krydsklipning og brug af spejle for at udvide mediets dramatiske effekt. Og for kreativ brug af lysvirkninger til at udtrykke forskellige følelsesstemninger.

Hans film Den hvide slavehandel fra 1910 var Nordisk Films første langfilm (21 min.) – og blev en stor salgssucces, den solgte i 103 kopier, hvilke indtil da var rekord for Nordisk Film. Filmen handler om den unge pige Anna (Ellen Diedrich) der får tilbudt et arbejde som selskabsdame i et herskabshus i London, som til hendes rædsels viser sig at bære et bordel. Hun får ad omveje sendt hjælp til "Foreningen til den hvide Slavehandels Bekæmpelse" og det lykkes hende til sidst at blive befriet. Filmen inkluderede i øvrigt også en biljagt i Londons gader. Nordisk Film prøvede at kapitalisere på succesen med to opfølgende film Den hvide Slavehandels sidste Offer som også blev en stor succes. Nordisk Film insisterede på at de udelukkende lavede filmene for at belyse det sociale problem med hvid slavehandel. Imidlertid anklagede filmselskabet Fotorama, bagefter Nordisk Film for at have plagieret en af deres film, også kaldte "Den hvide Slavehandel". De to filmselskaber indgik forlig, hvilket bl.a. betød at instruktøren Eduard Schnedler-Sørensen kom til Nordisk Film.

Med filmene Ved Faengslets Port og Den farlige Alder (begge 1911) var August Blom med til at udvikle genren erotisk melodrama. Ved Faengslets Port fortæller historien om en ung mand der qua hans ødsle livsstil komme i gæld til en pengeudlåner, samtidig med han er forelsket i dennes datter. Den farlige Alder er en filmatisering af den danske forfatterinde Karin Michaëliss bog af samme navn, og berøre temaet om modne kvinder og seksualitet. Filmen blev anset for at være meget dristig at den flere stede blev kraftigt censureret eller fuldstændig forbudt.

Hans mest ambitiøst film er Atlantis fra 1913, baseret på en novelle fra 1912 af den tyske nobelprisvinder Gerhart Hauptmann. Filmen, som fortæller historien om et synkende oceangående passagerskib – kun et år efter Titanic var sunket, tiltrak et stort publikum. Med en kompliceret handling og adskillige hovedpersoner, blev Atlantis også den første danske film over flere ruller.

August Blom blev gift i 1908 med skuespillerinden Agnete von Prangen (1880-1968) – han var da 39 år. Men ægteskabet blev senere opløst, og han giftede sig derefter i 1917 med Johanne Fritz-Petersen (1879-1961), enke efter teaterdirektør Fritz Petersen.

I 1926 trak hans sig tilbage fra som aktiv filmproducent, men blev i filmverdenen. Han åbnede da biografen Strandteatret i Hellerup. I 1934 fik han overflyttet bevillingen til det daværende Kinografen - senere Bristolteatret - som han ledede til sin død. Han døde den 10. januar 1947, i en alder af 77 år. Han ligger begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.

Filmografi

1910
Livets Storme; Robinson Crusoe; Den hvide slavehandel; Spinonen fra Tokio; Den skaebnesvangre Opfindelse (Dr. Jekyll and Mr. Hyde); Jagten paa Gentlemanrøveren; Singaree; Hamlet; Spøgelset i Gravkaelderen; Den dø des Halsbaand

1911
Den hvide Slavehandel II; Den farlige Alder; Ved Faengslets Port; Vildledt Elskov; Potifars Hustru; Politimesteren; Den blaa Natviol; Damernes Blad; Balletdanserinden; Jernbanens Datter; Den naadige Frøken; En Lektion (Aviatikeren og Journalistens Hustru); Ekspeditricen (Ungdom og Letsind); Desdemona; En Opfinders Skaebne; Fader og Søn (Onkel og Nevø); Dødsdrømmen; Min første Monocle; Fru Potifar (Den skaebnesvangre Løgn; Kaerlighedens Styrke; Mormonens Offer; Haevnet (Det bødes der for); Det mørke Punkt (Mamie Rose); Eventyr paa Fodrejsen (Den udbrudte Slave); Ungdommens Ret; Tropisk Kaerlighed; Det gamle Købmandshus (Midsommer); Dødens Brud Gadeoriginalen

1912
Vampyrdanserinden; Brillantstjernen; Guvernørens Datter; Kaerlighed gør blind; Dyrekøbt Venskab; Den sorte Kansler; Hjertets Guld (Et Hjerte af Guld); Direktørens Datter; Det første Honorar (Hans første Honorar); Elskovs Magt (Gøgleren); Historien om en Moder (En Moders Kaerlighed); De tre Kammerater; Operabranden (Bedstemoders Vuggevise) The Song Which Grandmother Sang; Den første Kaerlighed; Hjerternes Kamp; Hans vanskeligste Rolle; Den tredie Magt; Fodselsdagsgaven (Gaven); En Hofintrige; Den sande Kaerlighed (Flugten gennem Skyerne); Hvem var Forbryderen? (Samvittighedsnag); Alt paa ét Kort (Guldmønten)

1913
Pressens Magt (Et Bankrun); Troløs (Gøglerblod); Højt Spil (Et forfejlet Spring); Naar Fruen gaar paa Eventyr (Pompadourtasken); Bristet Lykke; Fem Kopier; Atlantis; En farlig Forbryder (Knivstikkeren); Af Elskovs Naade; Elskovsleg; Vasens Hemmelighed (Den kinesiske Vase)

1914
Sønnen; Den store Middag; Tugthusfange No. 97 (En Gaest fra en anden Verden); Faedrenes Synd; Ægteskab og Pigesjov (Mr. King paa Eventyr); Aeventyrersken; En ensom Kvinde (Hvem er han?); Revolutionsbryllup; Et Laereaar; Den lille Chauffør; Den største Kaerlighed (En Moders Kaerlighed); Pro Patria; Kaerligheds-Vaeddemaalet

1915
Du skal elske din Naeste (For de Andre); Giftpilen; Hjertestorme; Kaerligheds Laengsel (Den Pukkelryggede); Lotteriseddel No. 22152 (Den blinde Skaebne); Rovedderkoppen (Den røde Enke); Syndens Datter; Syndig Kaerlighed (Eremitten); Truet Lykke (Et Skud i Mørket); (Flammesvaerdet); For sit Lands Aere

1916
Den mystiske Selskabsdame; Gillekop; Verdens undergang

1918
Grevindens Aere (Kniplinger); Maharadjaens Yndlingshustru II; Via Crucis

1919
Prometheus

1920
Hans gode Genius; Praesten i Vejlby

1924
Det store Hjerte; Den store Magt

1925
Hendes Naade; Dragonen

Noter

Eksterne henvisninger

  • August Blom at The Danish Film Institute
  • August Blom på Dansk Film og Teater
  • August Blom -- Film Reference Encyclopedia
  • biografi på stumfilm.no
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.