Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Bent Fabricius-Bjerre

  • Road- og river-komedien 'Klovn: The Movie' leverer det storpinlige og bundperverse klimaks, man i den mørkeste del af sin bevidsthed havde håbet på
  • Fordelen ved at leve af at hjælpe Afrika er, at man altid kan give Afrika skylden, hvis noget går galt. Således var det indtil for få dage siden tutsiernes skyld, at Danmarks største fadderskabsorganisation Børnefonden i 1995 overlod op mod 10.000 rwandesiske sponsorbørn til deres skæbne og afskar dem fra enhver kontakt til deres danske sponsorer
  • … sang Grethe Ingmann på nummeret af samme navn tilbage i 1957. Mon hun tænkte på gemalen Jørgen Ingmann? Mon ikke? Den efterhånden 84-årige guitarpioner er p.t. aktuel med cd-udgivelsen ’Jørgen Ingmann og digterne’. Informations Klaus Lynggaard benytter lejligheden til at kigge lidt på lyden - tiden - manden - og selvfølgelig skiven
  • Hvorfor finder DRs radiomedarbejdere sig i, at deres arbejde konstant bliver afbrudt af ligegyldige trafikmeldinger ?
  • Pengeskabet klikker, som det skal, i Anders Thomas Jensens skønne filmmusicalmanuskript. Men hvad skal vi egentlig med Egon som musicalstjerne?
  • MENS RÅDHUSPLADSEN i København ved aftentide henligger i næsten bælgravende mørke, er der blevet anderledes lyst, løjer og storby på Kgs. Nytorv i den modsatte ende af Strøget med strømlinede laserlys, der kastes ud fra hustagene, og Breughelsk stemning på skøjtebanen...
  • Efterhånden som den nationale fællesmængde bliver mindre og mindre, virker det som en indlysende idé at videreføre vores fornemme sangarv ved hjælp af fællessangens kraft

Wikipedia

Bent Fabricius-Bjerre (født 7. december 1924 på Frederiksberg), med det lejlighedsvise kunstnernavn Bent Fabric, er en dansk komponist og pianist.

Bent Fabricius-Bjerre har skrevet filmmusik til en stor mængde film og tv-serier. I 1950 startede han pladeselskabet Metronome Records, der udgav kunstnere som Jørgen Ingmann og Nina & Frederik. Metronome blev senere til et filmproduktionsselskab, og blev solgt i 1997.

I 1962 havde Fabricius-Bjerre stor succes med singlen "Alley Cat" i USA, der oprindeligt var skrevet som kendingsmelodi til tv-serien Omkring et flygel, hvor Fabricius-Bjerre var vært. Fabricius-Bjerre blev lanceret under navnet Bent Fabric and His Piano med en opdigtet historie om sine to katte, der angiveligt skulle have inspireret komponisten til melodien, og deraf titlen. Sandheden var i virkeligheden blot, at pladeselskabet ikke mente "Around the Piano" var en passende titel. "Alley Cat" gik ind som #7 på den prestigefyldte hitliste Billboard Hot 100, og i 1962 vandt han en amerikansk Grammy for kompositionen i kategorien bedste rock and roll indspilning. Fold ud

Han har blandt andet skrevet musikken til film og tv-serier som Olsen-banden (Hvor han foruden dixielandtemaet, spillet af Papa Bues Viking Jazzband, også omarrangerede overturen til Elverhøj i Olsen-banden ser rødt), Matador, Ballade på Christianshavn og Bjergkøbing Grandprix.

I 2004 genoplivede Fabricius-Bjerre sit gamle kunstnernavn Bent Fabric, og udgav popalbummet Jukebox, der var skrevet og produceret af bl.a. Remee og Infernal. Det affødte radiohittet "Jukebox", sunget af Allan Vegenfeldt, der også fik succes på diskotekerne i USA, hvor den gik ind som #7 på dance-hitlisten i 2006.

Bent Fabricius-Bjerre har været gift tre gange:

  • med Harriet Frederikke Dessau fra 28. februar 1948 til hustruens død 15. marts 1975
  • med Anne Mechlenburg fra 12. februar 1977 til skilsmissen 2004
  • med Camilla Padilla Arndt siden 4. september 2005

1996 blev han Ridder af Dannebrog.

Udvalgte kompositioner

  • Alley Cat
  • Forelsket i København
  • Jeg Sætter Min Hat Som Jeg Vil
  • Matador
  • Duerne Flyver
  • Olsen Banden
  • Kærlighed
  • Pusterummet
  • Jukebox (sammen med Remee, Paw Lagermann, Lina Rafn)
  • Nattens Sidste Cigaret
  • Slingrevalsen
  • En Enkel Melodi Til Dig
  • Jeg Er Vist Nok Lidt Gammeldags
  • Slå Først Frede
  • Not For The Dough (sammen med Lars Larssen Naumann)
  • Shake (sammen med Remee, Paw Lagermann, Lina Rafn)
  • Hvor Blev Den Af
  • For Sent
  • Hvorfor Ska' Foråret Vær' Grønt

Referencer

Eksterne henvisninger

  • Officiel hjemmeside
  • Matador temaet på noder
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.