
Bernard Lawrence "Bernie" Madoff (født 29. april 1938) er en tidligere formand for Bernard L. Madoff Investment Securities LLC og grundlægger og tidligere bestyrelsesformand for NASDAQ-børsen, erklærede sig skyldig i alle 11 anklager, indrømmede at have snydt tusinder af investorer for milliarder af dollars, og blev dømt for at have drevet et pyramidespil, som er det største af sin slags i historien. Føderale anklagere anslog tabet for klienter, hvilket indbefatter fabrikerede tab, til at beløbe sig til næsten 65 mia. $. Den 29 juni 2009 blev han idømt 150 års fængsel, den maksimale straf. Eftersom der ikke er mulighed for benådning i det føderale fængselssystem, er det ensbetydende med fængsel på livstid.
Madoof grundlagde firmaet i 1960, og det var et af de største og blandt markedslederne på Wall Street. Madoff var også en ledende figur indenfor jødisk velgørenhed, og svindlen har i betydeligt omfang påvirket et større antal jødiske velgørende organisationer. en af hvilke, Lappin Foundation, har måtte lukke.. Fold ud
Baggrund og karriere
Madoff blev født ind i en jødisk familie. Han er gift med Ruth Madoff
og ejer huse i Roslyn, New York og Montauk, Long Island, foruden en lejlighed på Manhattan's Upper East Side til en værdi af mere end 5 mill. $. Han har også huse i Palm Beach og i Frankrig og er medlem af Palm Beach Country Club. Han ejer en 55-fods fiskebåd, som bærer navnet "Bull".
Med en opsparing på 5.000 $ fra feriejobs som bl.a livredder og installatør af havevandingsanlæg, grundlagde han i 1960 sit investeringsfirma, som ti år senere havde fået et stort antal kunder, som han skaffede på forskellige golfbaner (Country Clubs) over hele landet.
Madoff sad i bestyrelsen for National Association of Securities Dealers (NASD), en selvregulerende organisation for USA's værdipapir-handlere. Hans firma var et af de fem mest aktive firmaer i udviklingen af NASDAQ, og han sad som denne børs' bestyrelsesformand fra 1990.
Madoff's firma var kendt for at "betale for ordre-flow", med andre ord betale en mægler for at lade en kundes ordre gå gennem Madoff.
Modus operandi
Madoff lovede investorer i sit investeringsselskab L. Madoff Investment Securities afkast på op til 12 procent om året - afkast der da også troligt er kommet ind på investorernes bankkonti de seneste år.
Afkastene stammede imidlertid ikke fra en heldig investeringshånd, men bestod primært af midler fra nytilkomne investorer. På den måde holdt Madoff investeringskarusellen i gang ved hele tiden at udvide med nye investorer.
The Wall Street Journal har oplyst at "adskillige investorer siger at Mr. Madoff's foretrukne mellemmand i Palm Beach var Robert Jaffe. Mr. Jaffe er svigersøn til Carl Shapiro, grundlæggeren og tidligere formand for udstyrs-firmaet Kay Windsor Inc. og en tidlig investor og nær ven af Madoff. Jaffe, en velgører fra Palm Beach, Florida, tiltrak mange investorer fra Palm Beach Country Club."
The New York Post rapporterer at Madoff, "brugte det såkaldte 'Jødiske kredsløb' af velhavende jøder som han mødte på golfbaner på Long Island og i Palm Beach, og gennem sin stilling i bestyrelsen for flere prominente jødiske institutioner blev han betroet hele familie-formuer".Ifølge CNBC, var Madoff i stand til at sælge til europæiske investorer ved ski-konkurrencer, som blev organiseret af diverse børser.The Red Flags In the Madoff Fund's Past - CEOs * US * News * Story - CNBC.com
Største tab pr. 18. december 2008
- * Pensionskunder og institutionelle investorer i den nordiske storbank Nordea risikerer at tabe 301 mill. kr. gennem dennes kapitalforvaltnings-afdeling, Liv och Pension.
- Kunder i Danske Banks investeringsforening Danske Invest Leveraged Fund (primært velhaver-kunder) har med stor sandsynlighed tabt 80 mill. kr.
Velgørende arbejde
Madoff sidder som bestyrelsesformand for Sy Syms School of Business ved Yeshiva Universitet, såvel som kasserer ved dennes donor-komite.
Han fratrådte sin stilling ved Yeshiva Universitet efter sin anholdelse.
Madoff sidder også i bestyrelsen for
New York City Center, det historiske teater og er medlem af New York City's prestigiøse
Cultural Institutions Group (CIG).
Han udførte også velgørenhedsarbejde for
Gift of Life Bone Marrow Foundation, og styrede en privat fond på 19 millioner $, som donerede penge til hospitaler og teatre.
Noter
Eksterne henvisninger
- Front page is now a placeholder for information on the case. (Archive)
-
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.