Udover hendes arbejde med musik, har Knowles også en skuespillerkarriere. I 2001 havde hun sin debut i musicalfilmen Carmen: A Hip Hopera, for efterfølgende at medvirker i større film, som Dreamgirls (2006), som gav hende to Golden Globe-nomineringer og Cadillac Records (2008). I 2004 præsenterede Knowles og hendes mor et fælles tøjmærke, House of Deréon; Knowles har også promeret mærker som Pepsi, Tommy Hilfiger, Armani og L'Oréal. I juni 2010 blev Knowles nummer to på livsstilsmagasinet Forbes' liste over de "100 Most Powerful and Influential celebrities in the world", og lå som nummer 1 på samme blads liste over de "Most Powerful and Influential musicians in the world".
Knowles har modtaget adskillige priser og hyldester, da hun er en af de kunstnere i verdenen, der har modtaget flest Grammy-priser, og den tredje bedste blandt kvinder i verdenen med i alt 16 vundne Grammy-priser - 13 priser for sit soloarbejde og 3 som medlem af Destiny's Child. Knowles ligger også på 4. pladsen over 2000'ernes årti af Billboard og var den mest succesfulde kvindelige kunstner i årtiet, såvel som den bedste radiokunstner i årtiet. Recording Industry Association of America (RIAA) har også kåret Knowles som den bedste kunstner i årtiet. I USA alene har Knowles solgt over 11,2 miliioner albums og næsten 25 millioner singler, af maj 2010. Af september 2009, har hun solgt over 75 millioner albums verdenen over, hvilket gør hende til en af de bedstsælgende musiske kunstnere gennem tiden.
Biografi og karriere
1981–96: Opvækst og begyndende karriere
Knowles blev født i Houston, Texas, som datter af Mathew Knowles, en professionel musikproducer, og Tina Knowles (pigenavn Beyincé), en kostumedesigner og hårstylist. Knowles' far er afrikansk amerikaner og hendes mor er af creolsk (indfødte amerikanere og fransk) afstamning. Knowles blev døbt med sin mors pigenavn som en hyldest til hende. Knowles er storesøster til Solange, en singer-songwriter og skuespiller.
Knowles gik i skole på St. Mary's Elementary School i Texas, hvor hun havde dansetimer, der inkluderede ballet og jazz-dans. Hendes sangtalent blev opdaget, da hendes danseinstruktør begyndte at nynne en sang og Knowles sang den færdig, hvor hun ramte de høje toner godt. Knowles' interesse for musik og optræden begyndte efter hun deltog i skolens talentshow, hvor hun sang John Lennons "Imagine" og vandt konkurrencen. Knowles begyndt at få opmærksomhed fra pressen som 7-årig, da hun blev nævnt i Houston Chronicle for at være blevet nomineret til den lokale optræder-pris "The Sammy". I efteråret 1990, begyndte Knowles i Parker Elementary School, en skole med musik i fokus i Houston, hvor hun optrådte sammen med skolens kor. Hun gik efterfølgende på High School for the Performing and Visual Arts i Houston og senere på Alief Elsik High School, der lå i udkanten af Houston-kommune, Alief. Knowles var solosanger i koret i hendes kirke, som var St. John's United Methodist Church, hvor hun dog kun var med i to år.
Som 8-årig mødte Knowles LaTavia Roberson, mens hun var inde til audition til en entertainmentgruppe kun bestående af piger. Sammen med Knowles' veninde, Kelly Rowland, blev hun placeret i en gruppe, der optrådte med rap og dans. Gruppen hed oprindeligt Girl's Tyme, og endte med at blive skåret ned til seks medlemmer. R&B-produceren Arne Frager fra vestkysten fløj ind til Houston for at se dem, for efterfølgende at bringe dem til sit pladestudie, The Plant Recording Studios, i Nordcalifornien med Knowles' vokal blev indspillet. Som en del i arbejdet med at gøre Girl's Tyme kendte, var Fragers strategi at lade dem gøre debut i Star Search, det største talentshow på nationalt tv på det tidspunkt. Girl's Tyme deltog i konkurrencen, men tabte, da den sang, de optrådte med ikke var god nok, har Knowles selv indrømmet. Knowles havde sit første "professionelle tilbageskridt" efter dette nederlag, men genvandt selvtillid, da hun fandt ud af at popstjerner som Britney Spears og Justin Timberlake også har haft samme oplevelser. For at kunne varetage gruppen, sagde Knowles' far sit job, som dengang var sælger i medicinsk udstyr, i 1995. Han dedikerede al hans tid på gruppen og tilrettelagde et skema over gruppens træninger. Farens opsigelse betød en halvering af Knowles-familiens indkomst og hendes forældre var derfor tvunget til at flytte ind i to separate lejligheder. Ikke længe efter Rowland blev optaget i gruppen, skar Mathew antallet af gruppemedlemmer ned til fire, med LeToya Luckett, der kom til i 1993. De øvede i Tinas Headliners Salon og deres baghave, fortsatte gruppen med at optræde som åbningsakt for andre moderne R&B-pigegrupper på det tidspunkt;; Tina hjælp til med at designe kostumer, som hun fortsatte med igennem Destiny's Child-perioden. Med den fortsatte støtte fra Mathew, fortsatte gruppen med at aflægge auditions for pladeselskaber og fik endelig skrevet kontrakt med Elektra Records. De flyttede nu til Atlanta for at arbejde på deres første plade, men arbejdet med pladselskabet blev dog afbrudt i 1995. De vendte hjem og startede forfra. Dette lagde et så stort pres på familien at Beyoncés forældre blev separateret for en tid, da hun var 14. I 1996 fandt de sammen igen og kort efter fik pigerne en kontrakt med Columbia Records.
1997–2001: Destiny's Child-æra og depression
thumb|right|Destiny's Child, der optræder med hitsinglen fra 2000, "Say My Name".
Girl's Tyme ændrede navn til Destiny's Child i 1993, et navn, de fik fra en passage i Esajas' bog. SAmmen optrådte de til lokale begivenheder og, efter fire år på vejene, fik gruppen skrevet kontrakt med Columbia Records i slutninge af 1997. Samme år indspillede gruppen deres debutsang, "Killing Time", til soundtracket til filmen fra 1997, Men in Black. Det efterfølgende år udgav gruppen deres første album, kaldet Destiny's Child, der indeholdte deres første store hit "No, No, No". Albummet slog gruppen fast som en "levedygtig" gruppe inden for musikindustrien, og modtog generelt gode anmeldelser og indbragte gruppen tre Soul Train Lady of Soul Awards i kategorierne "Best R&B/Soul Single" for "No, No, No", "Best R&B/Soul Album of the Year" og "Best R&B/Soul or Rap New Artist". Gruppen udgav deres multi-platinium andet album The Writing's on the Wall i 1999. Denne cd indeholder nogle af gruppens bedstkendte sange som "Bills, Bills, Bills", gruppens første nummer 1 single, "Jumpin' Jumpin'" og "Say My Name", som blev deres mest succesfulde sang på det tidspunkt, og som forblev en af gruppens største genkendelige hits. "Say My Name" vandt to Grammy-priser i kategorierne Grammy Award for Best R&B Performance by a Duo or Group with Vocals og Grammy Award for Best R&B Song ved det 43. Grammy Awards i 2001. The Writing's on the Wall solgte mere end 8 millioner sold more than eight million copies. Under denne tid, indspillede Knowles en duet med Marc Nelson på sangen "After All Is Said and Done" til soundtracket for filmen fra 1999 The Best Man.
Luckett og Roberson (de to piger, der snart blev afskediget fra gruppen) lagde sag an mod gruppen for brud på kontrakten, da Michelle Williams og Farrah Franklin optrådte på videoen "Say My Name", hvilket antydede at Luckett og Roberson allerede var blevet erstattet. Endelig forlod Luckett og Roberson gruppen, og Franklin forlod efter fem måneder også gruppen, hvilket kunne ses idet hun efterhånden ikke optrådte med gruppen til begivenheder og koncerter. Hendes afgang indgød dårlig stemning i gruppen, hvilket endte i konflikter. Under denne tid, gennemgik Knowles en depression pga. gruppens konflikter; det offentlige brud mellem Luckett og Roberson og gruppen, blev voldsomt angrebet af medierne, kritikere og bloggere, og en kæreste gennem mange år (som hun dannede par med fra hun var 12 til 19 år) slog op. Depressionen var så voldsom at den varede i et par år, hvor hun for det meste opholdte sig i sit sovevørelser og nægtede at spise noget. Knowles har udtalt at hun fandt depressionen svær at snakke om, fordi Destiny's Child netop havde vundet deres første Grammy Award og frygtede at ingen efterfølgenden ville tage hende alvorligt. Alle de episoder gjorde hende usikker på sig selv og hvem hendes venner var, og hun beskriver perioden; "Nu da var jeg kendt, var jeg bange for at jeg aldrig ville finde nogen, der ville elske mig igen. Jeg var bange for at få nye venner." Hun accepterede endelig hendes mors hjælp, da Tina Knowles sagde: "Hvorfor tror ikke en person ville elske dig? Ved du ikke, hvor klog og sød og smuk du er?"
Efter at have fastlagt den endelige gruppes medlemmer, indspillede trioen "Independent Women Part I", som er med til soundtracket til filmen fra 2000 Charlie's Angels. Den blev deres højestplacerede single, da den lå som nummer 1 på Billboard Hot 100 i elleve uger i træk. Senere det år, trak Luckett og Roberson deres sag mod deres tidligere band-medlemmer, men bibeholdte deres sag mod Mathew Knowles, som endte i en gensidig enighed om at stoppe de offentlige nedgørelser. I starten af 2001, imens Destiny's Child færdiggjorde deres tredje album, fik Knowles en større rolle i MTV tv-filmen Carmen: A Hip Hopera, hvor hun spillede overfor den amerikanske skuespiller Mekhi Phifer. Med set i Philadelphia, er filmen er en moderne fortolkning af operaen fra 1900-tallet, Carmen, af den franske komponist Georges Bizet. Luckett og Roberson genoptog deres søgsmål efter Destiny's Childs tredje album, Survivor, der blev udgivet i maj 2001, og påstod at sangene var rettet mod dem. Albummet røg direkte ind som nummer 1 på den amerikanske Billboard 200 med 663.000 solgte enheder. Til dato har Survivor solgt over ti millioner udgaver verdenen over med over fyrre procent af dem solgt i USA alene. Albummet indeholdt megahitsene "Bootylicious" og albumnavnet "Survivor", hvor den sidstnævnte indbragte gruppen en Grammy Award for Best R&B Performance by a Duo or Group with Vocals. Efter at have udgivet deres julealbum, 8 Days of Christmas, annoncerede gruppen at de ville holde en pause for hver især at forfølge en solokarriere.
2002–03: Solokarriere, film og Dangerously in Love
I 2002 medvirkede Knowles i komediefilmen Austin Powers in Goldmember, hvor hun spillede Foxxy Cleopatra overfor Mike Myers. Knowles indspillede sin første solosingle "Work It Out" til filmens soundtrack. Det efterfølgende år spillede hun overfor Cuba Gooding, Jr. i den romantiske komedie The Fighting Temptations og indspillede adskillige sange til filmens soundtrack, inklusiv "Fighting Temptation" og en coverversion af sangen "Fever" fra 1956. I oktober 2002 sang Knowles med på sin daværende kæreste Jay-Zs single, '03 Bonnie & Clyde". Sangen opnåede sin højeste placering dom nummer fire på Billboard Hot 100 og som nummer to på Hot Rap Songs-listen. I marts 2003 udgav Knowles et remix af 50 Cents "In Da Club", som endte på adskillige mixtapes.
Efter Williams og Rowland også havde udgivet hver deres soloalbums, udgav Knowles sit debutsoloalbum Dangerously in Love i juni 2003. Den røg direkte ind som nummer 1 på Billboard 200 og solgte 317.000 udgaver i dens første uge. Albummet solgte over 4,6 milioner udgaver i USA, hvor den fik 4 gange platinium af Recording Industry Association of America (RIAA). Den solgte over 11 millioner udgaver verdenen over, og er fortsat Knowles' bedstsælgende album til dato. Albummets første udgivede single "Crazy in Love", hvor Jay-Z synger med, lå som nummer 1 i 8 uger i træk på Billboard Hot 100. Albummets anden single "Baby Boy", hvor dancehall-sangeren Sean Paul synger med, lå som nummer 1 i 9 uger i trækj. Albummets tredje single "Me, Myself and I" opnåede sin højeste placering som nummer firepå samme liste. Albummets fjerde single "Naughty Girl" opnåede sin højeste placering som nummer 3 og blev Knowles' fjerde udgivelse i træk, der lå i top 5, fra Dangerously in Love og Knowles' femte udgivelse i træk, der lå i top 5.
Albummet indbragte Knowles, på det tidspunkt, et rekordhøjt antal vundne priser på fem styk ved Grammy Awards-uddelingen i 2004 i kategorierne Best Contemporary R&B Album, Best Female R&B Vocal Performance for sangen "Dangerously in Love 2", Best R&B Song, Best Rap/Sung Collaboration og Best R&B Performance by a Duo or Group with Vocals. I november 2003, påbegyndte Knowles sin Dangerously in Love Tour i Europa.
2004–05: Destiny Fulfilled og gruppeopløsning
200px|right|thumb|Destiny's Childs stjerne på Hollywood Walk of Fame.
I marts 2004, indgik Knowles sammen med Alicia Keys, Missy Elliott og Tamia i Verizon Ladies First Tour i Nordamerika. Knowles havde oprindeligt planlagt at udgave en efterfølger til Dangerously in Love i marts 2004, som ville indeholde resterende indspilninger fra det album. Knowles besluttede at udsætte albummet for at kunne koncentrere sig om det næste Destiny's Child-album. Efter en tre år lang periode, hvor der hovedsagligt var fokus på sin solokarriere, gik Knowles sammen med Rowland og Williams for at udgive deres fjerde og sidste album Destiny Fulfilled i november 2004. Albummet opnåede sin højeste placering som nummer to på Billboard 200 og solgte over 3,1 mio. udgaver i USA, hvor det modtog 3 gange platinium af Recording Industry Association of America (RIAA). Albummet indeholdt hitsinglerne "Lose My Breath", "Soldier" og "Cater 2 U". I april 2005, påbegyndte gruppen deres Destiny Fulfilled ... And Lovin' It-tour, so endte i september samme år. Under det sidste stop i deres europæiske del af tourneen i Barcelona, annoncerede Rowland at Destiny's Child ville blive opløst efter deres tour i Nordamerika. Et opsamlingsalbum Number 1's med gruppens nummer 1 hits og mest velkendte sange blev udgivet i oktober 2005. Albummet røg direkte ind som nummer 1 på Billboard 200 og modtog platinium af RIAA. Knowles' sang "Check on It", hvor Slim Thug synger med, blev udgivet fra albummet i december 2005. Sangen lå som nummer 1 i 5 uger i træk på Billboard Hot 100, og blev Knowles' tredje Hot 100-nummer 1 som soloartist oog Slim Thugs første Hot 100- single. I martis 2006, blev Destiny's Child genforenet for at accepterere en stjerne på Hollywood Walk of Fame.
2006–07: B'Day og film
alt=Cover shows a woman singing on stage, wearing a silver gown with straps falling over one arm and long, curly, wild hair.|left|170px|thumb|Knowles, der synger "Listen", som fik inspiration fra hendes rolle i filmen Dreamgirls (2006)
I februar 2006 spillede Knowles over for Steve Martin i komediefilmen The Pink Panther, som den internationale popstjerne, Xania. Knowles udgav sit andet soloalbum, B'Day, i september 2006; den røg direkte ind som nummer 1 på Billboard 200 og solgte over 541.000 udgaver i den første uge. Den indbragte Knowles hendes mestsælgende salgsuge i hendes solokarriere og blev hendes andet nummer 1 album i træk. Albummet solgte 3,2 millioner udgaver i USA, og fik 3 gange platinium af RIAA. Albummets første udgivede single, "Déjà Vu", hvor Jay-Z også synger med, opnåede sin højeste placering som nummer fire på Billboard Hot 100 og lå som nummer 1 på Hot R&B/Hip-Hop Songs-listen. "Ring the Alarm" blev dernæst udgivet i USA, imens "Irreplaceable" blev udgivet internationalt, og senere som i USA. "Irreplaceable" tilbragte 10 uger i træk som nummer 1 på Billboard Hot 100, og blev Knowles' fjerde nummer 1-single som soloartist.
Solo-diskografi
- 2003 Dangerously in Love (CD)
- 2005 Speak My Mind (CD)
- 2004 Live at Wembley (CD/DVD)
- 2006 B'Day (CD)
- 2007 B'Day Deluxe Edition (CD/DVD)
- 2007 B'Day Anthology Video Album (DVD)
- 2007 Irreemplazable (EP)
- 2007 The Beyoncé Experience Live(CD/DVD
- 2008 Worldwide (CD)
- 2008 I Am... Sasha Fierce (Standard, Deluxe og Platinum (CD/DVD)
- 2009 I Am... Yours (CD/DVD)
- 2010 I Am... World Tour (CD/DVD)
- 2011 4 (CD)
Filmografi
- Austin Powers in Goldmember (2002)
- The Fighting Temptations (2003)
- Den Lyserøde Panter (2006)
- Dreamgirls (2007)
- Obsessed 2008
Referencer
Eksterne henvisninger
- Officiel amerikansk hjemmeside
- Officiel britisk hjemmeside
-
