Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Buffalo Bill

Wikipedia

Buffalo Bill (26. februar 1846 - 10. januar 1917) er kælenavnet på den amerikansk bisonjæger og mesterskytte William Frederick Cody.

Buffalo Bill var selv i levende live en legende i forbindelse med dramet om "det vilde vesten".

Han fik buffalo som kælenavn, da han fik til opgave at sørge for madforsyningen til de arbejdere, der byggede jernbaner gennem det midterste USA. Valget faldt på kød fra den amerikanske bison (engelsk: buffalo). Her beviste Cody sine evner som mesterskytte. På amerikansk bliver William til Bill i det daglige, deraf kombinationen Buffalo Bill.

Det var en spændende tid, og Cody arbejder som jæger, kurer (Pony Express), kusk på vogntog og diligencer - han nåede også at deltage i den amerikanske borgerkrig i 1860.

I perioden 1868 til 1872 var han ansat af den amerikanske hær som spejder og modtog en fortjenstmedalje, idet han dog stadig var civilist. Dog ses han ofte referet til som oberst (colonel) Cody. Fold ud

Buffalo Bill blev verdenskendt på grund af sit stort opsatte Buffalo Bill's Wild West Show. Fra 1883 rejste han rundt i USA og Europa med sit show. Berømtheder som Sitting Bull og Annie Oakley var en del af forestilling, som også blev vist i Europa i 1889.

I staten Wyoming ligger den lille by Cody, som blev grundlagt i 1896 og opkaldt efter ham. Her findes endnu et Hotel Irma, som han opkaldte efter sin datter.

Han optræder også som helt i mange eventyrlige romaner og film. Selv om han dræbte bisonokser, var han forstående over for de oprindelige amerikanere. Han har bl.a. sagt: "Every Indian outbreak that I have ever known, has resulted from broken promises and broken treaties by the government."

Buffalo Bill blev begravet i Lookout Mountain i staten Colorado med udsigt over de store sletter.

Eksterne henvisninger/kilder

  • Buffalo Bill Grave and Museum (på engelsk)
  • Historical Center of Cody (på engelsk)
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.