Carl Madsen

Carl Marius Madsen (29. maj 1903 i Vejerslev på Mors – 8. juni 1978 i Højby) var en dansk jurist, landsretssagfører kendt som kommunist, modstandsmand og advokat for Fristaden Christiania.

Ungdom og uddannelse

Carl Madsen blev født i Nordjylland, søn af lærer Frederik Marius Madsen og Helda Louise Elma Christoffersen. Familien flyttede senere til industribyen Brede ved Mølleåen nord for København. Madsen blev student i 1922 og cand.jur. fra Københavns Universitet i 1928. I studietiden var han medlem af Studentersamfundet, og hans politiske overbevisning flyttede sig fra Socialdemokratiet til DKP, som han blev medlem af i 1928.

Et tilfældigt møde i Tyskland med kommunisten og digteren Rudolf Broby-Johansen bekræftede Madsens interesse for kommunismen, og de dannede tidsskriftet Monde. Kredsen omkring Monde varede til 1932. Efter embedseksamen fik han forskellige administrative ansættelser i Staten, der aldrig formåede at vække Madsens engagement. Han vekslede mellem Statens 4. hovedrevisorat, Krigsministeriet, Kirkeministeriet, Undervisningsministeriet, DSB og Vandbygningsvæsenet. Fold ud

Fra 1935 drev han egen advokatvirksomhed. Han blev en markant stemme i den kommunistiske kritik af retssystem, der hævdedes at fastholde klasseskel og borgerlige værdier, men lige så kritisk han var over for vestlig retspraksis, lige så ukritisk stillede han sig over for Sovjetunionens lemfældige retssystem, og han havde intet at udsætte på Moskvaprocesserne i 1930'erne.

Besættelsen og retsopgøret

Som kommunist kom han i farezonen under Besættelsen efter Hitlers angreb på Sovjetunionen. Om natten den 23. juni 1941 blev han arresteret og interneret i Horserødlejren. Men det lykkedes ham at flygte sammen med andre fanger på dagen for samarbejdspolitikkens sammenbrud, den 29. august 1943. Under sit ophold i lejren tog hans hustru, Leni Madsen (1914-2007), en række fotografier af de indsatte, der nu findes i Frihedsmuseet.

I kompagniskab med bl.a. Robert Nielsen udarbejdede Madsen kartoteket over stikkere og landssvigere, der skulle arresteres ved Befrielsen. Kartoteket blev opbevaret hos professor Carsten Høeg. Efter Befrielsen indgik Madsen i et udvalg under Frihedsrådet, der skulle forbedede retsopgøret juridisk.

Carl Madsen blev udpeget som ekstraordinær statsadvokat i juni 1945. I det embede skulle han forberede nogle af de følsomme sager om værnemageri, og i foråret 1946 påbegyndte han en af de større sager mod entreprenørfirmaet Wright, Thomsen & Kier. Han fik dog aldrig råderum fra sin overordnede, rigsadvokat Pihl, til at gennemgå sagen uvildigt, og 2. november samme år blev sagen henlagt. To dage før 31. oktober var Madsen blevet afskediget som statsadvokat pga. spirituskørsel. I august 1948 gik Børge Houmann offentligt ind i sagen i Land og Folk - og blev dømt for injurier.

Forfatter

Madsen fokuserede i efterkrigstiden på sin advokatpraksis og begyndte at skrive bøger med juridisk indhold og erindringsbøger. Han blev kendt som venstrefløjens advokat, og efter Christianias oprettelse i 1971 blev han kendt som fristadens forsvarer i to retssager mod Forsvarsministeriet og Københavns Kommune i 1976. Carl Madsens Plads på Christiania er opkaldt efter ham.

I 1970'erne kom Madsen i et stigende modsætningsforhold til DKP, og i slutningen af 1975 blev han ekskluderet. Han døde tre år senere og er begravet på Kisserup Kirkegård.

Udgivelser

• Den gode læge, 1966.
• En litterær proces, 1968.
• Vi skrev loven, 1968.
• Proces mod politiet, 1969.
• Fortids møre mur, 1973.
• Flygtning 33, 1974.
• DKPs programudkast - en kommentar, 1975.
• Diskussionsgrundlag til partiprogram for DKP, 1975.

Kilder

• Carl Madsen i leksikon.org
• Opslag i Modstandsdatabasen