Carl Parmo Ploug (29. oktober 1813 i Kolding - 27. oktober 1894 i København) var en dansk digter, redaktør og politiker. Han blev student i 1829 hvorefter han studerede sprog og historie. Blev medarbejder ved det nationalliberale blad Fædrelandet i 1839, og redaktør i 1841, en post han beholdt til 1881.
Carl Ploug var medlem af den grundlovgivende rigsforsamling i 1848, medlem af folketinget 1853 - 1857, og næsten uafbrudt fra 1859 - 1890, medlem af Landstinget.
Carl Ploug var i starten stærkt optaget af at værne den personlige frihed, og gik ind for almindelig valgret (for mænd), men udviklede sig gennem årene i mere konservativ retning. Eksempelvis var han lodret modstander af kvindelig valgret, og ved landstingets åbning i 1888, fik han sin nægtelse af kvinders valgret vedtaget med 34 stemmer for og 14 imod. Ploug var ligeledes optaget af Skandinavismen og Sønderjyllands sag, så nederlaget i 1864 gav ham et alvorligt knæk. Fold ud