Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Carsten Koch

Wikipedia

Carsten Koch (født 27. april 1945) er økonom, socialdemokratisk politiker og tidligere minister.

Han blev født i Kgs. Lyngby, søn af skrædder Robert Koch og pensionist Elly J. Koch.

Han blev student fra Lyngby Statsskole i 1964 og cand.polit. fra Københavns Universitet i 1971.

Han var 1973-75 kandidatstipendiat ved Økonomisk Institut ved Københavns Universitet og blev i 1975 først adjunkt og siden i 1978-82 lektor samme sted.

I 1982-93 var han økonom ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i 1993 afdelingschef og i 1994 direktør samme sted, indtil han i 1994 blev skatteminister.

Carsten Koch har siden 1. september 2000 været direktør for Danske Invest.

Han blev i 2008 formand for regeringens Skattekommission.

I en pressemeddelelse fra februar 2008 oplyste Carsten Koch, at han træder tilbage som hhv. direktør i Danske Invest og formand for Investeringsforeningsrådet. Beslutningen er begrundet med hans accept af formandsposten for Skattekommissionen.
Carsten Koch forlader først topposten i Danske Invest, når der er fundet en afløser. Fold ud

Carsten Koch er blevet ansat som direktør i LD på en to-årig kontrakt.
Han startede den 1. april 2009, hvor hans arbejde som formand for skattekommissionen forventes at være afsluttet.

I 2010, blev han udpeget som ny formand for Beskæftigelsesrådet.

I 2012, blev han udpeget som ny formand for Forca.

Politisk karriere

  • Skatteminister i Regeringen Poul Nyrup Rasmussen II fra 1. november 1994 til 30. december 1996
  • Skatteminister i Regeringen Poul Nyrup Rasmussen III fra 30. december 1996 til 23. marts 1998
  • Sundhedsminister i Regeringen Poul Nyrup Rasmussen IV fra 23. marts 1998 til 23. februar 2000
  • Medlem af Folketinget for Frederiksborg Amtskreds fra 11. marts 1998 til 31. august 2000

Publikationer

  • Kritik af kapitallogikken. Om krise- og videnskabsteorier hos Altvater, Cogoy, Mattick, Reichelt, Schanz m.fl. Demos 1975 (med Heine Andersen, Chr. Groth, Ole Jess Olsen ). ISBN 87-87337-58-4.
  • Den funktionelle fordeling i Danmark i efterkrigstiden, Nordisk Tidskrift for Politisk Ekonomi nr. 4, 1976, pp. 72‑113 (med Per Kongshøj Madsen).
  • Isi Grünbaums bidrag til den politiske økonomis udvikling – på hans 70 års dag d. 11. februar 1978. Blå Memoserie, Økonomisk Institut, Københavns Universitet 1978.
  • Skattepolitikken og ejerboligmarkedet – teori og empiri, Nationaløkonomisk Tidsskrift, 1993, 131, 38-61 (med Torben M. Andersen, Hans Jørgen Jacobsen, Henrik Olejasz Larsen og Peter Birch Sørensen).

Eksterne henvisninger/kilder

  • Folketinget hjemmeside om Carsten Koch (Link er dødt)
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.