Caspar David Friedrich (5. september 1774 i Greifswald (Pommern) - 7. maj 1840 i Dresden) var en tysk maler. Han regnes som en af de største kunstnere fra den europæiske romantikken, og den kunstner som tydeligst definerede retningen inden for billedkunsten.
Han studerede i København og arbejdede fra 1798 i Dresden, selv om han ofte også opholdt sig i Greifswald og Rügen. Fra 1794 til 1798 blev han på Det kongelige danske Kunstakademiet i København undervist af Jens Juel, Nicolai A. Abildgaard og C.A. Lorentzen. Friedrich fik dog aldrig rigtig forbindelse med dansk romantik.
Fra Dresden besøgte han Harzen, Riesengebirge, Sudeterne og Pommern, hvor han malede nogle af sine vigtigste billeder.
Hans billedsprog havde stærke religiøse og spirituelle undertoner. De enkelte elementer i naturen blev i hans billeder sat ind i en overjordisk orden styret af en guddommelig bevidsthed. Især landskabsmalerierne er fyldt med symbolik om store temaer som død, uendelighed, afmagt, menneskets ubetydelighed og ensomhed. Fold ud