Ernesto Rafael Guevara de la Serna (14. juni 1928 - 9. oktober 1967 i La Higuera Bolivia), var marxistisk revolutionær, læge, og cubansk guerillaleder. Han blev født i den argentinske by Rosario.
Ernesto Rafael Guevara de la Serna er bedre kendt som Che Guevara. Che betyder "ven/kammerat" på argentinsk. Tilnavnet fik han, fordi han altid afsluttede en sætning ved at sige Che til den person, han talte med.
Fødslen
Che Guevara blev født den 14. maj, kort efter at hans mor Celia de la Serna og far Ernesto Guevara Lynch blev gift. Umiddelbart efter brylluppet forlod parret Buenos Aires og tog til en afkrog af junglen ved Misiones. Da fødslen var nær, rejste de ned ad Paraná-floden til byen Rosario. Her fødte hun, og en læge forfalskede dåbsattesten for at beskytte familien mod skandale.
Hvis ikke barnet var blevet den berømte revolutionære Che Guevara, ville hans forældre måske have taget deres hemmelighed med i graven. Fold ud
Opvækst
Che Guevara havde irske aner og voksede op i en middelklassefamilie. Han studerede medicin i hovedstaden Buenos Aires. Her var han ikke videre politisk aktiv, dog deltog han i demonstrationer mod præsident Juan Domingo Perón. Che Guevara var langt mere interesseret i eventyr og drog ud på længere motorcykelrejser i Argentina og rundrejser i Latinamerika.
På disse ture, så han stor forskel på rig og fattig, og han blev bevidst om den sociale uretfærdighed. Interessen for politik satte sig fast i den unge mands bevidsthed.
Politisk liv
I 1955 mødtes Che Guevara og eksilcubaneren Fidel Castro. Det blev et vendepunkt for Che Guevara, for her blev han overbevist om vigtigheden af en revolutionær, væbnet kamp. Han blev medlem af Fidel Castros 26. juli bevægelse, der tog magten på Cuba i 1959. Efter Fidel Castros magtovertagelse blev Che Guevara kommandant for La Cabaña fængslet, hvor han beordrede bøddel til at henrette over 100 politiske fanger.
Efter høje poster i den nye regering som industriminister, chef for nationalbanken og udenrigsminister, en regeringsperiode med kraftigt faldende produktion og stigende fattigdom i Cuba, forlod Che Cuba i 1966 i håbet om at gennemføre lignende revolutioner andre steder i verden. Først i Den Demokratiske Republik Congo og senere i Bolivia, hvor han tilbragte det sidste halve år af sit liv i regnskoven. Deres styrker skrumpede ind til 16 mand efter mange kampe med bolivianske soldater. Den 8. oktober 1967 lokaliserede bolivianske specialenheder Che Guevaras mænd og nedkæmpede dem. Che blev ramt flere gang i benene, omringet og udmanøvreret. Han overgav sig ved at råbe: "Skyd ikke! Jeg er Che Guevara og mere værd levende end død.". På en båre blev han transporteret til den nærtliggende bolivianske landsby La Higuera og indespærret i en skole. Dagen efter, den 9. oktober 1967, blev han henrettet af en beruset menig soldat,, da alle andre havde tøvet på grund af den store respekt han nød . Dette skete sandsynligvis efter ordre fra den bolivianske regering på trods af at CIA ville have, at han skulle holdes i live for enhver pris.
Ét af hans mest berømte citater er: "Lad mig fortælle dig, med risiko for at synes latterlig, at den sande revolutionær er styret af store følelser af kærlighed. Det er umuligt at tænke på en autentisk revolutionær uden denne kvalitet."
Eftermæle
Efter sin død er Che Guevara blevet et ikon for store dele af den politiske venstrefløj, og han blev en legendarisk skikkelse. I 1960'erne prydede plakater med den unge Che Guevara vægge i tusinders unge menneskers værelser.I starten af 1990´erne blev Che Guevara trendy og hans portræt blev igen optrykt i tusindetal på t-shirts, tasker og plakater.
I 2004 instruerede Walter Salles filmen Motorcykeldagbog, som bygger på Che Guevaras dagbøger fra en ungdomstur gennem Sydamerika.
Tidslinje
Noter
Litteratur
- Björn Kumm, Che, Schønberg, 2008. ISBN 978-87-570-1720-5.
Eksterne henvisninger
- Che, Guía y Ejemplo: Billeder, Sange(mp3) and Videoer
- Eksilcubaneres liste over ofre for Che Guevara
- Che Guevara Artikler, websites og bøger på Modkraft.dk/Tidsskriftcentret
- Guevara, Ernesto Che på leksikon.org
- The Killing Machine: Che Guevara, from Communist Firebrand to Capitalist Brand
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.