Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Claus Meyer

  • Claus Meyer kan bedst lide de rødstribede Guldborg, og æbleflæsk skal ikke sejle i smeltet griseflomme, men frugt må gerne få mildt stress af det nordlige klima
  • Refshaleøen oplever i disse år en rivende udvikling. Områdets ejere, REDA, forsøger i samarbejde med områdets kreative lejere at skabe opmærksomhed om en del af København, der i mange år har levet et stille liv
  • Calsberg skrotter sine to smukkeste klassikere for ligegyldige nye fidusøl, mens Mikkeller og Meyer redder sæsonen med to nye mesterværker
  • I 52 timer om ugen laves der mad på dansk tv. Der koges og steges som aldrig før, og seerne labber programmerne i sig. Ikke fordi de vil lære at lave mad, de vil bare lære at slappe af og holde liv i forestillingen om den ideelle tilværelse
  • Engang var eksklusivitet lig med få specialproducerede varer i høj kvalitet, men den tid er forbi. Nu er turen kommet til fødevarebranchen, der har sat delikatesser på samlebånd
  • Danmark er på få år gået fra at være en ubetydelig plet på det gastronomiske verdenskort til at blive en modig michelinmetropol, madkyndige taler om ude i verden. Det skyldes den nordiske madrevolution, der blev vækket til live med fokus på regionale råvarer og en forståelse for den globale tidsånd, der skriger på bæredygtighed og hensyntagen til kloden
  • Noma i København er blevet kåret til verdens bedste restaurant af The London Restaurant Magazine. Succesen skyldes et modigt dogme om konsekvent brug af årstidens råvarer

Wikipedia

Claus Meyer (født 27. december 1963 i Nykøbing Falster) er en af Danmarks mest kendte kokke.

Claus Meyer tog studentereksamen i 1983 på Nykøbing Katedralskole. Efter at have arbejdet et år som au pair i Frankrig studerede han ved Handelshøjskolen i København og blev uddannet som cand.merc. international i 1991. Hans speciale var om opstart og udvikling af virksomheder.

I en større offentlighed blev han kendt som tv-kok i programmet Meyers Køkken på DR1 i perioden 1991-99. I 2007 var han igen tv-kok i programmet Mad i Norden - Smag på Danmark på DR1.

Claus Meyer har været involveret i en lang række virksomheder, som f.eks. Meyers Mad ud af Huset, Chokolade-Compagniet, Meyers Madhus, Meyer & Tingstrøm personalerestauranter, Frugt fra Lilleø og Nørrebro Bryghus. Han er investor i gourmetrestauranten, Noma, på Christianshavn, der er blevet anerkendt med to stjerner fra Michelin-guiden. Denne restaurant har taget udgangspunkt i det nordiske køkken. Rene Redzepi er køkkenchef, medejer og bagmanden bag noma. Endvidere driver Meyer Meyers deli på Gl. Kongevej og i Magasin du Nord på Kongens Nytorv. Fold ud

Han har udgivet en række kogebøger og har gennem foredrag og deltagelse i den offentlige debat advokeret for mere opmærksomhed på madkvalitet samt en forbedring af denne.

Claus Meyer blev i 2005 ekstern lektor ved Institut for fødevarevidenskab, KVL og i 2006 udnævnt som adjungeret professor i tilknytning til forskningsområdet inden for molekylær gastronomi samme sted.
Claus Meyer er medlem af Det Danske Gastronomiske Akademi.

Desuden er Claus Meyer gift med Christina, og sammen har de 3 børn.

Han er medejer i restauranten Noma, som 26. april 2010 modtog prisen som verdens bedste restaurant. 20. september 2010 blev han Ridder af Dannebrog.

Fodnoter

Eksterne henvisninger

  • clausmeyer.dk
  • Restaurant Nomas hjemmeside
  • Meyers Køkkens hjemmeside
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.