Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Clement Attlee

  • Min hjerne er kold, mine hænder er ru, men hjertet er der gået sommer i. Varmen er ganske vist ikke kommet endnu - det er til gengæld Montgomery (citeret efter fædrene hukommelse fra Politikens At Tænke Sig sommeren 1945) SÅLEDES hilste vi Anden Verdenskrigs vel nok største allierede europæiske krigshelt, feltmarskal Montgomery, velkommen til landet, varmt og inderligt, som rigelig kompensation for den udeblevne sommervarme...
  • Mastodontisk biografi af det tyvende århundredes mastodont
  • Europa-Kommissionens første (og eneste) britiske formand, stifteren af det britiske socialdemokrati, forfatteren og litteraten Lord Roy Jenkins af Hillhead er død
  • Under endnu et stormløb mod Major står præmisserne for valget stadig klarere Fornuften i en effektiv, professionel markedsføring af politiske partier og deres ledere drages efterhånden ikke mere for alvor i tvivl...

Wikipedia

Clement Richard Attlee (3. januar 1883 – 8. oktober 1967), var en britisk politiker, labourleder samt premierminister fra 1945 til 1951.

Attlee var født i London og havde til forskel fra de fleste andre labourledere en middelklassebaggrund. Han studerede i Oxford og blev tidligt socialt engageret. Under første verdenskrig var han bl.a. med ved Gallipoli og ved fronten i Frankrig. Han opnåede rang af major.

I 1922 blev Attlee valgt til Underhuset i en kreds i Østlondon. Han havde ministerposter i mellemkrigstidens labourregeringer og blev i 1935 formand for Labour. Han var under anden verdenskrig en loyal vicepremierminister under Churchill i den nationale samlingsregering.

I 1945 blev Attlee premierminister efter Labours jordskredssejr ved parlamentsvalget. Hans første embedshandling var at overtage Churchills rolle som britisk forhandligsleder på Potsdam-konferencen. Labourregeringen indførte den moderne velfærdsstat med en omfattende reform af social- og sundhedssystemet. Samtidig gennemførtes en omfattende nationalisering af store samfundsområder, herunder Bank of England, kulminer, stålindustri, elektricitet, gas, telefonvæsen og jernbaner. Fold ud

Også en stor del af afkoloniseringen af det britiske imperium fandt sted i denne periode. Der opstod nye stater som Indien, Pakistan, Burma og Sri Lanka.

Den kolde krig opstod også i denne periode, og her stod Attlee sammen med sin udenrigsminister Ernest Bevin last og brast med USA og den øvrige vestlige verden og var med til at grundlægge NATO.

Labour genvandt et snævert flertal i Underhuset i 1950, men tabte i 1951 valget til De Konservative, og Attlee måtte gå af. Han ledede Labour indtil 1955, hvor han trådte tilbage. Clement Attlee blev adlet, forlod Underhuset og indtog et sæde i Overhuset, hvoraf han var medlem til sin død i 1967.

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.