Connie Kruckow (født 1953 på Falster) er en dansk sygeplejerske, der i perioden 2000-2009 var formand for Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartellet; hun blev afløst af Grete Christensen.
Kruckow blev uddannet sygeplejerske fra Frederiksborg Amts Sygeplejeskole i 1976 og supplerede i 1984-1985 med 1. del af uddannelsen til ledende sygeplejerske. Fra 1976-1987 arbejdede hun som sygeplejerske, 1. assistent og afdelingssygeplejerske på forskellige afdelinger på Hillerød Sygehus. Hun blev i 1987 faglig sekretær for Dansk Sygeplejeråd i Frederiksborg Amtskreds og i 1993 formand for kredsforeningen.
Connie Kruchow er desuden medlem af forretningsudvalget i FTF, næstformand for Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse, næstformand for Pensionskassen for Sygeplejersker, bestyrelsesmedlem i Lån & Spar Bank og formand for Dansk Sygeplejehistorisk Fond. Fold ud