Ditlev Tamm (født 7. marts 1946) er en dansk forfatter og professor i retshistorie ved Københavns Universitet.
Tamm blev dr.jur. i 1977 på en afhandling om Anders Sandøe Ørsted, professor året efter og dr.phil. i 1984 på disputatsen Retsopgøret efter besættelsen. Dr.jur. honoris causa ved Helsinki Universitet i 2000.
Ditlev Tamm er desuden forfatter til en række af bøger, heriblandt bogen Konseilspræsidenten om Jacob Brønnum Scavenius Estrup og senest i 2005 en bog om den danske balletmester August Bournonville. Endelig beklæder Ditlev Tamm en række tillidsposter og medlemskaber af forskellige foreninger såsom Juridisk Diskussionsklub som æresmedlem, medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, medlem siden 30. maj 1990 af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og en række andre poster.
Ved siden af sin forsknings- og forfattervirksomhed er Ditlev Tamm en flittig samfundsdebattør.
Ditlev Tamms hjemmeside på Københavns Universitet