Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Ehud Olmert

The New York Times

Artikler om Ehud Olmert fra nytimes.com. Senest opdateret 6. januar 2012
  • Former Israeli Premier Is Indicted on Bribery Charge

    JERUSALEM -- Ehud Olmert, who resigned as prime minister of Israel in 2008 amid corruption charges, was indicted Thursday and charged with taking bribes in the construction of a huge residential complex while he was the mayor of Jerusalem. Mr. Olmert, who is already on trial for three unrelated counts of fraud and breach of trust from before his...

  • EDITORIAL; The Palestinians' Bid: President Obama was right to stand with Israel; now he has to push for a deal

    Last year, President Obama's speech to the United Nations was full of promise and determination to advance Palestinian statehood through negotiations with Israel. This year, his address was about lowering expectations and a dispiriting realpolitik as the president spoke of how ''peace is hard'' and vowed to veto the Palestinians' bid for statehood...

  • A Separate Peace

    The street -- demonstrations roiling the Arab world have riveted and moved many Americans, who have visions of democracy sweeping through northern Africa and the Middle East. As I write this, Hosni Mubarak, Egypt's president, has announced he will not stand for re-election, as has Yemen's longtime ruler, Ali Abdullah Saleh. Tunisia's ruler fled,...

Wikipedia

Ehud Olmert (født 30. september 1945) er en israelsk politiker, der fra 4. maj 2006 har været premierminister efter i fire måneder forinden at have været stedfortræder for Ariel Sharon. Olmert meddelte 21. september 2008, at han ville fratræde som premierminister.

Familie

Ehud Olmert er gift med Aliza som er forfatter og kunstner. Hun er kendt for sin tilknytning til venstrefløjen og hævdede efter valget i 2006, at det var første gang, hun havde stemt på sin mand.

Parret har 4 biologiske børn og en adopteret datter. Deres ældste datter, Michal, har en master i psykologi. Deres anden datter Dana er Lektor i litteratur ved Universitetet i Tel Aviv og lever i et lesbisk parforhold. Hun er ligesom sin mor tilknyttet venstrefløjen og er medlem af den israelske menneskerettighedsorganisation Machsom Watch og er derigennem blevet stærkt kritiseret af højrefløjen i Israel. Deres ene søn, Shaul, er gift med en kunstner og bor i New York, hvor han arbejder for tv-stationen Nickelodeon og den anden, Ariel, studerer fransk litteratur ved Sorbonne i Paris. Endelig har de datteren Shuli, som er adopteret.
Olmerts far Mordechai betragtes som en pionér i bosættelsen af Israel. Han var medlem af 2-3 Knesset og udvandrede i 1933 til Israel fra Kina. Olmerts bedstefar flygtede fra Rusland efter 1. verdenskrig og bosatte sig i Harbin i Kina, hvor familien var bosat indtil 1933. Fold ud

Uddannelse og militær karriere

Ehud Olmert har en uddannelse fra universitetet i Jerusalem i psykologi, filosofi og jura.

Han aftjente sin værnepligt ved Israels forsvarsstyrker i Golani kampbrigaden. Under tjenesten kom han til skade og måtte overgå til andre funktioner. Han afsluttede sin værnepligt som journalist ved Forsvarsstyrkernes blad BaMahane. Under Yom Kippur krigen var han udsendt til Ariel Sharons hovedkvarter som korrespondent. Som medlem af Knesset valgte han, i en alder af 35 år, at gennemføre en uddannelse som officer i 1980.

Politiske karriere

Olmert blev første gang valgt til Knesset i 1973 i en alder af 28 år og er blevet genvalgt indtil videre 7 gange. Han har været minister uden portefølje, minister for minoriteter (1988-1990) og sundhedsminister fra (1990-1992)
Fra 1993 til 2003 var Ehud Olmert borgmester i Jerusalem i to perioder. I hans periode som borgmester var hans primære fokusområder at forbedre uddannelsessystemet og skabe en moderne infrastruktur i byen. Han var den første Likud borgmester i byen der blev genvalgt.

I 2003 blev han valgt til det 16. knesset. Han havde fungeret som leder af Likuds kampagne og efter valget blev han udnævnt til vice-premierminister og minister for Industri, Handel og Arbejde. Fra 2003-2004 var han desuden minister for kommunikation. Den 7. august 2005 overtog han posten som finansminister efter Benjamin Netanyahu var trådt tilbage i protest mod Israels planer om at trække sine tropper og bosættelser ud af Gazastriben.

Oprindelig var Olmert imod nogen som helst tilbagetrækning fra områderne erobret i 6 dages krigen og stemte imod Camp David fredsaftalen fra 1978. Olmert udtalte i forbindelse med Gaza tilbagetrækningen følgende.

"I voted against Menachem Begin, I told him it was a historic mistake, how dangerous it would be, and so on and so on. Now I am sorry he is not alive for me to be able to publicly recognize his wisdom and my mistake. He was right and I was wrong. Thank God we pulled out of the Sinai."

Da Sharon som en konsekvens af den interne modstand i Likud mod hans politik, valgte at udtræde og stifte sit nye parti, Kadima, var Olmert en af de første til at følge ham. Efterfølgende fulgte Arbejderpartiets tidligere leder og premierminister Shimon Peres efter.

4. januar 2006 blev han udpeget som stedfortræder for Ariel Sharon som landets premierminister, da denne var blevet ramt af en hjerneblødning. Den 16. januar 2006 blev han desuden den nye leder af Kadima-partiet efter Sharon og blev 4. maj 2006 indsat som premierminister efter et valg.

I 2008 blev der rettet beskyldninger om korruption mod Olmerts regering, og 30. juli offentliggjorde han, at han ville trække sig som leder af Kadima-partiet, når det har været valg til posten i september - dog efter eget udsagn ikke som følge af beskyldningerne. Efter valget af Tzipi Livni til ny partileder meddelte Olmert den 21. september, at han vil træde tilbage fra posten som premierminister.

Det lykkedes imidlertid ikke Livni at danne en ny regering, og derfor valgte hun at udskrive nyvalg til 10. februar 2009. Ifølge den israelske forfatning bliver premierministeren siddende på sin post, indtil en ny premierminister har aflagt ed. Da Livni således ikke aflagde nogen ed, måtte Olmert sidde som premierminister frem til valget i februar 2009.

Valget i endte i næsten dødt løb mellem højrefløjen og venstrefløjen, hvilket betød, at Olmert måtte fortsætte endnu længere, mens forhandlingerne om en ny regering fandt sted. Den 31. marts 2009 blev Benjamin Netanyahu dog taget i ed som premierminister.

Noter

Ekstern henvisning

  • Ehud Olmert i Knesset
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.