Elias Lunn Bredsdorff (15. januar 1912 på Roskilde Højskole - 8. august 2002) var en dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han var aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark under den tyske besættelse og sammen med Kate Fleron redaktør af organisationens blad. Han var en del af hovedledelsen i perioden 1943 - 1946.
Han var søn af højskolemanden Thomas Bredsdorff (1868 - 1922), og blev student fra Roskilde Katedralskole i 1930. Han var formand for Studenterrådet ved Københavns Universitet i årene 1933 - 1934, ligeså for Studentersamfundet 1934 - 1935.
Han var medlem af Frisindet Kulturkamps bestyrelse 1935-1939.
Han var Queen Alexandra Lecturer ved University College London 1946 - 1949, lecturer in Danish ved Cambridge Universitet 1949 – 1960, Reader in Scandinavian Studies og Head of Department samme sted 1960-79. Fold ud
I 1964 blev han Dr. phil. ved Københavns Universitet, næstformand i Dansk Forfatterforening i 1983, medlem af Videnskabernes Selskab i 1975.
Elias Bredsdorff ydede en betydelig indsats for at sprede kendskab til dansk litteratur i udlandet. Han udgav bibliografier og antologier i engelsk oversættelse. Hans Hans Christian Andersen: an introduction to his life and works (1987) anses for den bedste engelsksprogede biografi af eventyrdigteren.
Se også
Eksterne henvisninger
- Elias Bredsdorff på Leksikon.org
- Elias Bredsdorff på Litteratursiden.dk
- Elias Bredsdorff på Bibliografi.dk
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.