Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Ellen Hillingsø

Wikipedia

Ellen Gunilla Hillingsø (født 9. marts 1967 i København) er en dansk skuespiller og lydbogsindlæser.

Biografi

Ellen Hillingsø er datter af general Kjeld Hillingsø og Birgitta Hillingsø.Hun blev interesseret i skuespil gennem arbejde i tv og blev uddannet skuespiller på Århus Teaters Skuespillerskole i 1994. Herefter spillede hun flere teaterroller, først på Århus Teater, senere på forskellige scener i hovedstaden. Hun har været meget alsidig inden for sit fag, idet hun ud over teater har arbejdet med film, tv, radio, stemme til tegnefilm, lydbøger (blandt andet med Det Nye Testamente), reklamer og oplæsning.

Af teaterroller kan nævnes Lucrezia i Leonardo da Vinci på Østre Gasværk i 2003, Augusta i Marta's Tema på Aveny-T i 2005.

I en artikel i B.T. i 2002 blev det oplyst, at Margrethe 2. skulle være hendes gudmor, hvilket Hillingsø dog selv siden har afvist. Hun blev gift med Christoffer Castenskiold, med hvem hun har to børn. Hillingsøs forældre har tætte bånd til kongehuset, og sammen med sin mand er hun blandt de nærmeste venner til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. Hun er aktiv for AIDS-Fondet, forskning inden for brystkræft og har været medvært i et alternativt Melodi Grand Prix i 2001, der blev lavet som støtte for AIDS-Fondet. Fold ud

Filmografi

Film

  • Krystalbarnet (1996)
  • Sekten (1997)
  • Mifunes sidste sang (1999)
  • Klinkevals (1999)
  • Når lysterne tændes (2001)
  • Jolly Roger (2001)
  • En kort en lang (2001)
  • Olsen-banden Junior (2001)
  • Drengen der ville gøre det umulige (tegnefilm, 2002 - stemme)
  • Floden (2002 - stemme)
  • Silkevejen (2004)
  • Opbrud (2005)
  • Afrejsen (2005)
  • Allegro (2005)
  • Den Rette Ånd (2005)
  • Sprængfarlig bombe (2006)
  • Anja og Viktor - brændende kærlighed (2007)
  • Karlas kabale (2007)
  • En forelskelse (2008)
  • Maj & Charlie (2008)
  • Karla og Katrine (2009)
  • Over gaden under vandet (2009)
  • Karla og Jonas (2010)
  • Eksperimentet (2010)

Tv-medvirken

Hun har blandt andet medvirket i:

  • Charlot og Charlotte (1996)
  • Gufol mysteriet (1997)
  • Hvor svært kan det være (2002)
  • Nikolaj og Julie (2003)
  • Absalons Hemmelighed (2006)
  • Anna Pihl (2007)
  • Album (2008)
  • Livvagterne (2009)
  • Broen (2011)
  • Rita (2012)

Priser og hædersbevisninger

  • 1998: Robert for årets kvindelige birolle for Sekten
  • 1999: Modtager af Minister Erna Hamiltons Legat for Videnskab og Kunst
  • 1999: Modtager af Lauritzen-prisen

Kilder

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.