Eric Danielsen (18. februar 1920 i Frederiksberg - 1. november 2008) var en dansk journalist, tv-vært og forfatter. Eric Danielsen var den allerførste oplæser på DR's TV Avisen på premieredagen den 15. oktober 1965.
Eric Danielsen blev uddannet som journalist på Skive Venstreblad. I 1945 blev han ansat ved det kommunistiske dagblad Land og Folk – herunder en årrække som korrespondent i den polske hovedstad Warszawa – frem til han blev ansat i DR i 1965.