Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Erik Balling

  • Og det var en af grundene til, at Nikolaj Arcel ville lave ’En kongelig affære’, en film om Struensee, Caroline Mathilde og Christian 7. Også selv om det var vanskeligt at finansiere den og få historiens mange tematikker til at føje sig sammen til en naturlig helhed
  • Olsen-Banden er stadig kult og Benny helt i det tidligere DDR. Senest på bogmessen i Leipzig
  • Lars von Triers ’Melancholia’ blev valgt til årets bedste film, da Bodilpriserne her til aften blev uddelt i Bremen i København. Nikolaj Lie Kaas og Lars Ranthe vandt for deres roller som hhv. Dirch Passer og Kjeld Petersen i Martin Zandvliets ’Dirch’. Og Ghita Nørby fik en Æres-Bodil
  • Instruktøren. Historien om Erik Balling er også historien om dansk film fra 1940'erne til slutningen af 1980'erne, og det er filmene, der er i centrum i ny velresearchet bog
  • Uden på nogen måde at være nationalistisk havde Erik Balling en sjælden sans for, hvad det vil sige at være dansk, og han fandt sin egen vej til danskernes hjerter og hjerner. Informations Christian Monggaard har skrevet bogen 'Balling', der udkommer i næste uge. Vi bringer her et uddrag
  • Olsenbanden, Tommy Seebach, Otto Leisner, Ove Sprogøe og Dirch Passer. Folkelige ikoner fra en svunden tid er vendt tilbage i spillefilm, bøger, dokumentarer og teaterstykker. Et afpolitiseret stykke danmarkshistorie, der beskriver det, vores kultur består af
  • Erik Ballings Oscarnominerede ’Qivitoq’, der endelig udkommer på dvd, er flot fotograferet, men snubler i et ambitiøst og sympatisk forsøg på at blande solidt dansk melodrama og romantisk lystspil med et indfølt, men også stift og endimensionalt portræt af Grønland

Wikipedia

Erik Balling (29. november 1924 i Nyborg – 19. november 2005 i Gentofte) var en dansk filminstruktør. Hans karriere begyndte i 1946, hvor han blev ansat på Nordisk Film. Hans debutfilm var Adam og Eva fra 1953. I 1956 instruerede han Danmarks første farvefilm Kispus. Erik Balling er bedst kendt for sin serie på 13 Olsen-banden-film samt som instruktør af tv-serierne Matador og Huset på Christianshavn.

Erik Ballings produktion er stor og omfatter adskillige danske klassikere. Som instruktør spændte han vidt, og han instruerede op gennem 1960'erne komedier som Sommer i Tyrol, filmene om Poeten og Lillemor,Martha, Midt om Natten samt Frede-filmene (Slå først, Frede og Slap af, Frede).

Sidstnævnte var ifølge Balling selv et forstudie til hans største biografsucces, Olsenbanden-filmene, der var med til at holde adskillige danske biografer oven vande gennem 1970'erne, hvor branchen ellers var trængt. Den populære serie om de tre antihelte Egon, Benny og Kjeld, der sjældent eller aldrig har succes med Egons geniale planer, markerer en milepæl i dansk filmhistorie. Filmene er kendetegnet ved stor fortælleglæde, fantastisk timing samt en dyb sympati for de små i samfundet. Balling instruerede 13 film om banden i perioden 1968-1981. I 1998 blev der indspillet en film nummer 14, hvor Balling alene fungerede som konsulent. Fold ud

Tv-serien Matador er Erik Ballings andet store bidrag til dansk populærkultur. Serien fra 1978-1982, der handler om livet i en dansk provinsby i årene 1929-1947, blev en massiv succes, der fortsat – mere end 25 år efter sin tilblivelse – oftest nævnes som alle tiders bedste danske tv-serie. Erik Balling havde tidligere lavet tv-serien Huset på Christianshavn fra begyndelsen af 1970'erne.

Begravet på Gentofte Kirkegård.

I 1998 udgav han selvbiografien Som barn var jeg voldsomt hidsig.

Henvisninger

Litteratur

  • Christian Monggaard, Balling - Hans liv og film, Informations Forlag, 2011. ISBN 9788775142798.
  • Karen Thisted, Erik Balling : manden med de største succeser i dansk film, Møntergården, 1996. ISBN 87-7553-555-6.

Eksterne henvisninger

  • Mindeord (tysk)
  • Nekrolog af Per Calum i Jyllands-Posten
  • Nekrolog af Michael Bo i Politiken
  • Ballings Bedste udstilling
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.