Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Euklid

Wikipedia

Euklid el. Euklid af Alexandria (ca. 325 f.Kr.–265 f.Kr.), var en græsk matematiker, som levede i Alexandria, Egypten sandsynligvis under Ptolemæus I, der herskede i Egypten 323 - 283 f.Kr. Euklid anses ofte for stamfaderen til geometri. Hans mest populære værk Elementer anses for den mest succesfulde lærebog i matematikkens historie. Dette var stort set en samling af den daværende græske matematik fra ca. 500 f.Kr. til ca. 300 f.Kr. I denne bog deduceres egenskaberne for geometriske objekter fra en lille gruppe aksiomer. Euklid skrev også om andre emner, f.eks. optik, men disse værker er enten gået tabt eller kun bevaret i fragmentarisk form.

Der er ikke meget kendt om Euklids liv, og hovedparten af vor viden om Euklid stammer fra Proclus.

Se også

  • Euklids postulater
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.