Finn Aaberg (født 1. maj 1940) var borgmester i Albertslund Kommune 1978-2009, valgt for Socialdemokraterne.
Aaberg, der er uddannet i kemi og biokemi fra Københavns Universitet, har været medlem af kommuanlbestyrelsen i Albertslund Kommune siden 1970 og borgmester siden 1978. Han har desuden været medlem af og formand for DR's bestyrelse.
I udlændingedebatten har Aaberg markeret sig som en af de socialdemokratiske borgmestre, der efterlyser en mere åben debat og har blandt andet foreslået et forbud mod familiesammenføringer.
Finn Aaberg er far til Hjalte Aaberg.