Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Flemming Møller Mortensen

Wikipedia

Flemming Møller Mortensen (født 3. juli 1963 i St. Brøndum) er sygeplejerske og siden 13. november 2007 medlem af Folketinget, valgt for Socialdemokraterne i Himmerlandkredsen (Nordjyllands Storkreds).

Flemming Møller Mortensen er søn af præstegårdsforpagter Jens Møller Mortensen og sygehjælper Marie Kirstine Mortensen.

Han blev hf-student fra Aalborg Statsgymnasium i 1982, uddannet sygeplejerske fra Sygeplejeskolen i Aalborg 1988 og anæstesisygeplejerske 1996. Efter at have arbejdet på bl.a. skadestuen på Aalborg Sygehus, som souschef på en anæstesiafsnit og som sygeplejerske i Grønland, blev han i 2000 ansat som lægemiddelkonsulent i AstraZeneca, hvor han i 2001 blev hospitalsspecialist og i 2002 bestod LIF-eksamen. Siden 2005 har han været ansat som salgschef i medicinalfirmaet Novartis. Fold ud

Den politiske karriere begyndte i 2001, da Flemming Møller Mortensen blev valgt til kommalbestyrelsen i Skørping Kommune. Ved kommunalvalget i 2005 blev han genvalgt til den nye Rebild Kommune, hvor han siden 2006 har fungeret som kultur- og fritidsudvalgsformand. Han var desuden medlem af repræsentantskabet for Aalborg Symfoniorkester og af bestyrelsen for Sydhimmerlands Museum. Flemming Møller Mortensen er nu Socialdemokraternes idrætsordfører i Folketinget og deruodver medlem af Sundhedsudvalget, Miljøudvalget, Retsudvalget og Kirkeudvalget.

Op til folketingsvalget den 13. november 2007 var Flemming Møller Mortensen ikke spået de store chancer for at indtage en af Christiansborgs 179 parlamentariske pladser, men via en engageret og offensiv valgkampagne på de himmerlandske gadehjørner lykkedes det ham at overbevise vælgerne om sin handlekraft og passion for de socialdemokratiske grundprincipper.
Det skete på trods af, at hans valgkreds generelt set er præget af partiet Venstre på de kommunalpolitiske områder.

Privat bor Flemming Møller Mortensen i fødebyen St. Brøndum med sin mand.

Eksterne henvisninger

  • Flemming Møller Mortensens personlige hjemmeside
  • DRs politiske profil for Flemming Møller Mortensen
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.