Skip to Content
Mandag 22. marts 2010

Freddy Fræk

  • Han blev egentlig uddannet som damefrisør, men endte som en af Danmarks og Europas væsentligste trommeslagere. Lørdag fejrede Alex Riel sit 50 års jubilæum som professionel musiker
  • Den danske mand bekymrer sig kun om de ultranære ting. I hvert fald hvis man skal tro to album-aktuelle af slagsen - væbnet med guitar og afvæbnet af egen selvoptagelse
  • 'Verden bliver større og større, mens Danmark bliver mindre og mindre', mener Povl Dissing, som sammen med orkestret Dissing Dissing, Las & Dissing er klar med en samfundsengageret plade, der knap var færdig, før Dissing faldt ned ad en trappe
  • Onsdag i den kommende uge begynder bogudsalget, hvor man kan spare 138.476 kroner, hvis man køber alle de nedsatte bøger på en gang
  • Latteren og de skæve ideer hersker i tidsskriftet Victor B. Andersens Maskinfabrik – og i livet omkring det. Nummer 25 er netop udkommet, Information har talt med dets bagmand, maleren Kenn André Stilling
  • Engelske Embrace lyder som alt muligt andet end dem selv, hvilket ikke udelukkende er et minus Ny cd Huddersfield i England mellem Leeds og Manchester er ikke just verdens navle...
  • "Kan du knibe næsen sammen og sige Habakuk?" Hos lægen Øresund kunne man ikke kalde mig i forrige uge. På grund af en voldsom forkølelse havde jeg besvær med at høre med det ene øre...

Wikipedia

Freddy Poulsen, kendt under kunstnernavnet Freddy Fræk, som senere blev ændret til Freddy Fraek, (født 22. november 1935 i København), er en dansk sanger, banjospiller, skuespiller, grafiker samt skulptør og rumkunstner. Freddy Poulsen blev oprindeligt udlært som smed, men i 1966 tog han afgangseksamen fra Kunstakademiet i København, hvor han senere har været tilknyttet som lektor.

Op gennem 1950'erne og 1960'erne medvirkede Freddy Poulsen i forskellige jazzsammenhænge, men bevægede sig gradvis over til visesangen og børnesanguniverset, hvor han især blev bemærket for sin glade og ubekymrede tilgang til musikken, hvilket stod i skarp kontrast til tidens spirende, politisk prægede protestsangere. Freddy Poulsen medvirkede endvidere i både spillefilm og i tv-serier, og mest kendt fra perioden er vel nok hans rolle som Frede i tv-serien Sonja fra Saxogade. Men Freddy Poulsen blev også kendt for at spille på kazoo, og i 1960'erne og de tidlige 1970'ere var han så dominerende på instrumentet, at dette ofte bare blev omtalt som en Freddy Fræk fløjte.

Siden slutningen af 1970'erne er musikken gledet stadig mere i baggrunden, og Freddy Poulsen, der nu kalder sig det internationalt mere mundrette Freddy Fraek, har skabt sig en ny karriere som udøvende grafiker og skulptør med flere separat- og gruppeudstillinger, ligesom han har udsmykket det offentlige rum i både ind- og udland.

Privat danner Freddy Poulsen par med den svenske kunstner Gun Gordillo, som især har gjort sig bemærket med sine lysskulpturer, der formes og tegnes med neonrør. De mødtes, mens de begge var lektorer ved Kunstakademiet i København . Sammen har de sønnen Jens Bo Poulsen, der, med en baggrund som belysningsmester, har sat lys til en række danske film- og tv-produktioner.

Ovenstående faktaboks er fra internet-encyklopædien Wikipedia. Opslaget er ikke redigeret eller fact-tjekket af Information, men skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.