Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Fredrik Lundin

  • Fredrik Lundin imponerer i Montmartre og på ny cd med amerikanske sædeskildringer
  • Den cubanske pianist, Roberto Fonseca, var lidt af et scoop for festivalen, og han viste improvisatorisk begavelse af format og en utrolig spændstighed i alle facetter af spillet onsdag aften i Haveselskabets Have. En onsdag, der desuden bød på Fredrik Lundins nye hillbillygruppe og Lotte Ankers fortsatte søgen
  • Det Lille Teater Har Skabt En Forunderlig Togforestilling Ud Fra, Hvad Børn Forstår Hvornår. Så Verdensnysgerrigt Og Klassisk Som En Ph-Lampe Designet Specielt Til De To-Fire Årige
  • DE TUNGE, mørke skyer nåede aldrig rigtig ind over byen. Regnen kom aldrig, hvilket meteorologerne ellers gav en dyster profeti om ved begyndelsen af dette års Copenhagen Jazzfestival, den fireogtyvende af slagsen, der blev afrundet søndag nat med de sidste koncerter og jam sessions...
  • Et talent folder sig ud: tung emotionalitet og farverige detaljer i pianisten Christoffer Møllers hyldestsuite, 'To The Long Lost', til og med Palle Mikkelborg
  • Prisuddeling med tendentiøse valg, masser af musik og skægge happenings, herligt iscenesat af Master Fatman som anarkistisk jazzkosmolog og kærlighedsspreder
  • Ugen byder på ni koncerter med vidt forskellige danske jazz-navne: Katrine Madsen, Ed Thigpen Scantet, New Jungle Orchestra, Fredrik Lundin, Caroline Henderson, Ibrahim Electric, Malene Mortensen w...

Wikipedia

Fredrik Lundin er en dansk tenorsaxofonist som startede med at spille på den københavnske jazzscene i begyndelsen af 1980'erne.

Lundin er opvokset i Helsingør, hvor han modtog fem års musikskoleundervisning på fløjte.

Fredrik Lundin, der tidligt gjorde sig bemærket med egne grupper, modtog i 1986 de danske jazzjournalisters hæderbevisning, JASA-Prisen, og han har siden modtaget en lang række andre kontante påskønnelser.

Han har gennem årene spillet med talrige ensembler på den skandinaviske jazzscene, og han har i de senere år ladet sig høre med blandt andre Jan Kaspersen, Bo Stief og Jonas Johansen, og derudover har han hyppigt samarbejdet med sin kone, sangerinden Trinelise Væring.

Endvidere har Fredrik Lundin arbejdet en del med elektronik og med komposition, blandt andet til teaterforestillinger, og han har bevæget sig i grænselandet mellem jazz og klassisk, blandt andet inden for projektet Den 3. Vej. Fold ud

Blandt Fredrik Lundins egne grupper skal nævnes det store dansk-svensk-norske band, han skabte i 2001, og som bærer navnet Fredrik Lundin Overdrive. Her er kontant og udadvendt musik med klar inspiration fra bl.a. Charles Mingus, og orkestrets CD Choose Your Boots blev i 2002 kåret til Årets Danske Jazzudgivelse, både ved Danish Music Awards og ved en læserafstemning i tidsskriftet Jazz Special.

I forbindelse med Copenhagen Jazz Festival i 2003 præsenterede Fredrik Lundin et nyt og bemærkelsesværdigt nordisk band, kaldet Basalt. Her medvirkede Krister Jonsson på guitar, Lars Andreas Haug på tuba, Anders Jormin på bass og trommeslager Audun Kleive. Det var første og eneste gang, at gruppen samledes, men resultatet blev fanget på en liveoptagelse.

Diskografi

Albums

  • 1986: Twilight Land
  • 1987: The Cycle
  • 1997: Music For Dancers and Dreamers
  • 2001: Choose Your Boots
  • 2004: Belly Up - Fredrik Lundin Overdrive Plays Leadbelly

Referencer

  • Frederik Lundin på DRs musikleksikon
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.