Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Fritz Jürgensen

  • Indsigtsfuld fremstilling af kristendommens indførelse i Danmark
  • Den italienske forfatter, Claudio Magris, som er på besøg i Danmark, skildrer århundreders bloddryppende barbari i sin nye bog, 'I blinde'
  • Onsdag i den kommende uge begynder bogudsalget, hvor man kan spare 138.476 kroner, hvis man køber alle de nedsatte bøger på en gang
  • Spøgelser på væggen *Når Christian Nissen har snoldet for 300 millioner, er der da ingen grund til at tro, at Mærsk har fået ham fyret på grund af en kritisk udsendelse - om Operahuset...
  • Kvinden i vasken 2. JULI – At Nina Davidsen (i anmeldelse den 28. juni) ikke bryder sig om dramatikeren Arnold Wesker, eller den bølge af hverdagsrealistiske spil, der prægede 60’erne og 70’erne, og som undertegnede har bidraget en del til i det danske radioteater, er en ærlig sag, men ligefrem at udstille genren og os, der har leveret materiale til den, som en flok jubelidioter, der gik efter lettjente penge, og som spredte »noget der var farligere end salmonella,« fortæller mere om anmelderens lave og platte niveau, end den spejler seriøs viden om periodens dramatiske stil og indhold...
  • Lille men udsøgt Alfred Schmidt udstilling i Diamanten
  • - hvis man skal have noget ud af den tid, man lever. Det er noget af det Thomas Winding gerne vil udtrykke med sine børnebøger BOGTILLÆG/ANDEN SEKTION Børnebøger Jeg prøver at holde gang i min egen nysgerrighed", forklarer Thomas Winding som forklaring på, hvorfor han skriver historier for børn...

Wikipedia

Georg Urban Frederik (Fritz) Jürgensen (25. oktober 1818 i København - 24. marts 1863 smst) var en urmager og en humoristisk tegner og eneste søn af urmager Frederik Jürgensen (1786 - 1843) og Vilhelmine Rebekka født Dichman (1792 - 1842).

Fritz Jürgensen gik først i den københavnske Borgerdydskole, derefter i den christianshavnske, hvor han til sidst kom i huset hos bestyreren Niels Bygom Krarup. Han blev trods sine kunstneriske anlæg uddannet til urmager i familiefirmaet; 1838-40 var han i udlandet. Han var fuld af inventioner, men kunne ikke gøre dem frugtbringende og var aldeles ikke anlagt for det merkantile. I længere tid opholdt han sig hos den astronomiske professor H.C. Schumacher i Altona, og denne priste varmt Jürgensens gode anlæg for astronomi; men Jürgensens far ville, at sønnen skulle blive ved den fædrene profession. 14. december 1842 ægtede han sin kusine Maria Elisabeth Dichman (12. november 1818 - 26. december 1843), datter af kaptajn Fred. Chr. Dichman og Sophie Frederikke født Qvistgaard. Efter hendes tidlige død var han ganske nedbrudt og glædeløs, og i 1848 overlod han sin forretnings bestyrelse til en anden for selv at beskæftige sig med tegning og maling. I tre år var han i huset hos maleren Jørgen Roed som dennes elev. Det hypokondre og sarkastiske i denne bundsande, i sit inderste hjertensgode, men stille og ordknappe mand lod ham se skarpt på verdens usandhed og forfængelighed, og i sine talrige humoristiske, improviserede pennetegninger med de vittige underskrifter frigjorde han sin satire, men sparede for resten heller ikke sig selv. Et udvalg af disse tegninger udkom i tre samlinger og senere i en udgave med en biografisk indledning af P. Hansen. Han malede også, var meget musikalsk og skrev med lethed vers. Som offer for sit dårlige bryst og hang til stærke drikke døde han 24. marts 1863. Fold ud

Ekstern henvisning

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.