Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Georg Jensen

Seneste telegrammer fra Ritzau

Seneste: 7. august 2010 kl. 16:20

Wikipedia

Georg Arthur Jensen (31. august 1866 i Raadvad – 2. oktober 1935 i Hellerup) var en dansk sølvsmed og designer, stifter af sølvsmedjen, der bærer hans navn.

Biografi

Som 14-årig begyndte Georg Jensen at arbejde som sølvsmed, og hans vision var at blive en stor skulptør. I 1892 blev han færdiguddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi som billedhugger og lavede de følgende år skulpturudstillinger forskellige steder i København.

I 1898 begyndte han at arbejde hos Bing & Grøndahl, og i 1900 udstillede han i Rom og Firenze samt på Verdensudstillingen i Paris 1900.

Efter mange kunstneriske eksperimenter åbnede han i 1904 en sølvsmedje i Bredgade 36, butikken blev en kæmpesucces, og i 1912 åbnede den første Georg Jensen-butik i København. I 1914 åbnede den første filial, i Berlin. Selvom det gik lidt ned ad bakke under 1. verdenskrig, fik Georg Jensen et stort comeback efter krigen, og der åbnedes butikker i Stockholm, Paris og London. Fold ud

I 1923 vandt Georg Jensen designpriser i Barcelona, Rio de Janeiro og Bruxelles, og året efter åbnede den første Georg Jensen-butik i New York.

I 1926 flyttede Georg Jensen tilbage til København som en globalt anerkendt designer og levede et mere fredeligt liv. Han designede bl.a. nye produkter til sine egne butikker indtil sin død i 1935.

Begravet på Hellerup Kirkegård.

Eksterne Henvisninger

  • Den officielle hjemmeside for Georg Jensen-produkter
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.