Georg Trakl (3. februar 1887 - 3. november 1914) var en østrigsk digter.
Han blev født i Salzburg som søn af en isenkræmmer. Efter en forfejlet gymnasietid kom Georg Trakl 1908 i lære som apoteksmedhjælperlærling (discipel) på et apotek. Han kom i kontakt med ekspressionistiske kredse og de første digte dukkede op i ekspressionistiske tidsskrifter. I samme periode udviklede han et narkotikamisbrug med let adgang til stofferne på grund af sit fag.
I starten af 1. verdenskrig blev han indkaldt som reservist og forsøgte efter det blodige slag ved landsbyen Gródek nær Kraków i Galicien at begå selvmord. Han omkom kort efter i Krakow af en overdosis kokain.
I sit korte liv nåede Georg Trakl at skrive omkring 100 digte. Trods den lille produktion har hans digte fået stor betydning og er af eftertiden set som et af de væsentligste udtryk for den ekspressionistiske digtning. Som ekspressionistisk digter var han præget af en stor pessismisme over for den borgerlige verden, han levede i i det 20. århundredes begyndelse. Hans digte er præget af forfald, død og undergang. Han beskriver en verden, hvor der ikke er meget håb for det enkelte menneske. Med brugen af stærkt negativt ladede ord understreger han sin undergangstankegang. Efterår, ensomhed, forfald er gennemgående temaer, og mange af hans digte hedder ganske enkelt også disse ord. Fold ud