Grethe Sønck (født Grethe Ingeborg Nielsen Hald; 16. juli 1929 i Hjerm – 12. februar 2010 i Rågeleje) var en dansk skuespiller og sangerinde.
Sønck var født i Hjerm lidt uden for Struer som Grethe Ingeborg Nielsen Hald; hun tog navneforandring til Sønck i 1968. I 1946 vandt hun en talentkonkurrence i Hollænderbyen på Amager, og i 1947 fik hun job som sangerinde på Restaurant Sommerlyst på Dyrehavsbakken, da hun løj sig et år ældre.
Siden fik hun en karriere som sangerinde og revyskuespiller. Som revyskuespiller startede hun i Cirkusrevyen på Dyrehavsbakken i 1962 og kom senere til Nykøbing Falster Revyen.
Grethe Sønck har været gift to gange. Første gang 1952 med Hjalmar Nicolausen, anden gang med Sejr Volmer-Sørensen, som hun mødte 1958 og levede med til hans død d. 11. maj 1982. Fold ud
Grethe Sønck døde den 12. februar 2010 i sit hjem i Rågeleje. Hun blev bisat den 18. februar 2010 fra Tibirke Kirke. Ved bisættelsen sang Birthe Kjær solo mens Henrik Krogsgaard spillede på orgel. Hun blev stedt til hvile ved de ukendtes grav på Tibirke Kirkegård, hvor hendes afdøde mand Sejr Volmer-Sørensen også ligger begravet, hvilket var efter hendes eget ønske.
Klaus Jørgen
i 1959 indsang Grethe Sønck sit allerstørste hit, nemlig sangen "Klaus Jørgen", der stikker af til Amerika med alle pengene og lader hende alene tilbage derhjemme på gården. Pladen blev en kæmpemæssig succes. Den nåede 100.000 solgte eksemplarer og gav Grethe Sønck en guldplade. "Är du kär i mig ännu, Klas-Göran?" er skrevet af den senere ABBA-manager Stikkan Anderson. Den danske tekst "Klaus Jørgen" skyldes Gustav Winckler.
"Klaus Jørgen" fulgte Grethe Sønck resten af hendes karriere, og hun sang den stort set hver gang hun optrådte.
Dansk Melodi Grand Prix
- Trækbasun & Vaskebræt (1960)
- Hjemme Hos Os (1961)
- Verden Er En Gammel Bekendt (1962)
- Ugler I Mosen (1963)
Revyer
- Cirkusrevyen (1962)
- Holstebro-revyen
- Nykøbing Falster Revyen
- Rottefælden
- Kolding Sommerrevy
- Revyperler på stribe, Kulturhuset Harmonien i Rødvig (2009)
Film
- Elefanter på loftet (1960)
- Soldaterkammerater på efterårsmanøvre (1961)
- Don Olsen kommer til byen (1964)
- Der var engang (1966)
- Naboerne (1966)
- Olsen-banden (1968)
- Dage i min fars hus (1968)
- Midt i en jazztid (1969)
- Revykøbing kalder (1973) revy
- Prins Piwi (1974) tegnefilm
- Familien Gyldenkål sprænger banken (1976)
- Krummerne (1991)
- Roser & persille (Tango for tre) (1993)
- Olsen-bandens sidste stik (1998)
- Krummerne - Så er det jul igen (2006)
Priser
- Bakkens Oscar (1993)
- Årets Thorleif (2002)
Eksterne henvisninger
-
-
-
-
-
-
- Hjemmeside for "Hele Danmarks Grethe"
Noter
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.