H. C. Andersen

H.C. Andersen, København, 1869. Fotograf: Thora Hallager. Kilde: Odense Bys Museer

Hans Christian Andersen (2. april 1805 i Odense – 4. august 1875 på Rolighed i København) var en dansk digter og forfatter, der er blevet verdensberømt for sine eventyr. Han betragtes også som en af den danske guldalders hovedpersoner.

Fødsel og Liv

H.C. Andersen (HCA) blev som mange andre nyfødte døbt umiddelbart efter fødslen pga. den store børnedødelighed. I kirkebogen til Sankt Hans Kirke i Odense er skrevet, at fødslen fandt sted kl. 1 om natten mellem den 1. og 2. april 1805, og at den stedfortrædende præst forrettede dåben.

Den 15. (eller 16.) april blev dåben bekræftet ved en fremstilling i kirken, og barnet blev her indskrevet med navnet: Hans Christian.

En dåbsattest blev først fremstillet i november 1823, måske i forbindelse med en arvesag (farfarens død), men er senere forsynet med en randbemærkning, hvoraf det fremgik, at fødestedet var Hjørnehuset, Hans Jensens Stræde 43, en del af det nuværende museum H.C. Andersens Hus. Efter sigende skyldes tilføjelsen, at HCA i året 1867 skulle udnævnes til æresborger i Odense. At fødestedet skulle være hjørnehuset i Hans Jensens Stræde er derfor uden berigtigelse. Fold ud

Som faddere ved dåbsfremstillingen var i alt seks personer: Madam Sille Marie Breineberg f. Westphalen bar barnet; jomfru Friederiche Pommer; skomagermester Peder Waltersdorff; hattemager Jens Heinrich Dorch; snedkersvend Anders Jørgensen; portneren ved Odense Gråbrødre Hospital, Nicolas Gomard.