Hans Christian Scherfig (8. april 1905 - 28. januar 1979) var en dansk forfatter, billedkunstner og kommunist. Opvokset i København, mange årerig medlem af DKP. Han er mest kendt for romanerne Frydenholm, Det forsømte forår, Den forsvundne fuldmægtig og Idealister, men også særlig kendt for sine litografier med dyr i junglen.
Liv
Scherfig var født på Østerbro i København, af den ugifte pige Claudine Nielsen (1876-1921). Udlagt som barnefader var Christian Diderik Scherfig (1859-1931), Østerbrogade 3, som senere ægtede Claudine. Ved dåben i Sankt Jakobs Kirke 8. april 1906 blev han døbt Hans Christian Scherfig. Faderen var direktør for Det Hoffensbergske Etablissement, et af byens største trykkerier, og Scherfig voksede op i et solidt borgerligt hjem præget af konservative værdier. Hans bedstefar var bagermester i Nørregade, ifølge nogen ham man synger om i sangen "Der bor en bager på Nørregade". Fold ud
Efter at være blevet student fra Metropolitanskolen i 1924 påbegyndte han en uddannelse i zoologi og dansk på Københavns Universitet, men opgav den til fordel for maleriet. I henved 15 år arbejdede han på et værk om guldsmede, men han nåede ikke at færdiggøre det inden sin død. Ifølge ham selv var dette hans vigtigste arbejde. Under sin studetid på Københavns Universitet lærte han blandt andet Carl Madsen, Jens August Schade, Johannes Wulff og Johannes Wulff.
Politisk engagement
Scherfig var i perioden 1932 indtil sin død i 1979Danske digtere fra 1900-tallet et af de fremtrædende medlemmer i Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), hvor han i en årrække sad i centralkomiteen, som var partiets ledelse.
Scherfig boede med sin hustru i København en periode, men flyttede derefter til en landejendom i Nordsjælland. Under den tyske besættelse af Danmark blev Scherfig i juni 1941 arresteret, da Nazityskland gik i krig mod Sovietunionen. Han blev i sit hjem om morgenen hentet af danske betjente og ført til Vestre Fængsel i København. På grund af tiltagende svækkelse af hans syn blev han løsladt. Efter sin løsladelse var han så bange, at han ikke ville sove hjemme af frygt for at blive hentet af Gestapo.
I 1968 skrev Ib Nørlund bogen Det kommunistiske synspunkt, hvor Scherfig i forordet konkluderede at "kommunisme betyder fællesskab". I starten af 1970'erne udtrykte han sin modstand mod EU, som han mente var en kapitalistisk monopolisering af Europa, og han foretog i 1972 en sammenligning mellem EU og Nazi-Tyskland.
Forfatterskab og maleri
Scherfig skrev 7 romaner, hvoraf én, Skorpionen, udkom i mere end 20 lande. Men han udtrykte sig også på anden vis. Nævnes kan rejseskildringen fra Kirgisistan, der ser verden gennem et helt andet filter end det, mange kender fra hans romaner. Derimod er hans noveller om USA voldsomt satiriske og af samme årsag væsentlig mere læseværdige. De blev til efter en rejse til staterne i 1929–30, der prægede ham for resten af livet og gav næring til hans sociale indignation.
Ved siden af sit arbejde som forfatter udtrykte Scherfig sig også visuelt. Maleri var egentlig hans oprindelige udtryksform, men en øjensygdom, der nedsatte hans syn til ca. 2%, gjorde – ifølge ham selv – at skriveriet blev opprioriteret. Scherfig er dog også meget anerkendt for sine malerier.
I slutningen af 1920'erne malede han bl.a. kubistisk, og debuterede som maler i 1928 på Kunstnernes Efterårsudstilling med fire kubistiske malerier, men han er absolut mest kendt for sine litografier, som idylliserer junglens dyr på en måde, der af nogle kaldes naivistisk – en kategorisering han ikke selv så nogen mening i.
I grel modsætning hertil står hans essays, f.eks. Naturens uorden, samt Teodor Amsteds møde med naturen i Den forsvundne fuldmægtig. Her skildres naturen som kaotisk, vild og urimelig. Man er tilbøjelig til på denne baggrund at se Scherfigs kommunistiske idealer om et samfund, hvor den økonomiske frihed tøjles, og de svage beskyttes mod alles kamp mod alle.
Scherfig var en meget begavet forfatter, når det gælder skildringen af det samfund, han selv befandt sig i og kendte, men samtidig mærkeligt uvidende, når det gælder skildringen af Sovjetunionen. Der findes en lille portrætfilm fra 1970'erne, hvor han, måske, indirekte indrømmer dette som et fejltrin.
Den forsvundne fuldmægtig blev filmatiseret i 1971 instrueret af Gert Fredholm og med Ove Sprogøe i hovedrollen. Scherfig selv optræder i filmen, dels som fortæller, og dels i en lille statistrolle sidst i filmen i en scene fra kirken ved Vestre Fængsel. En anden bog af Scherfig Det forsømte forår blev filmatiseret i 1992 instrueret af Peter Schrøder og med Frits Helmuth i hovedrollen som den nærmest sadistiske lektor Blomme.
I 1973 modtog Hans Scherfig Det Danske Akademis Store Pris.
Scherfig døde af en blodprop, og han er begravet på Assistens Kirkegård i København. Gravstenen er navnløs, godt skjult og forestiller en skildpadde, hugget af billedhugger Carl Otto Johansen i 1975.
Værker
Bøger
- Hvad lærer vi i skolen?, 1933
Romaner
- Den døde mand, 1937
- Den forsvundne fuldmægtig, 1938
- Det forsømte forår, 1940
- Idealister, 1945
- Skorpionen, 1953
- Frydenholm, 1962
- Den fortabte abe, 1964
Rejsebøger
Eksterne henvisninger
- Hans Scherfig 1905-1979 Link til artikler af og om Hans Scherfig (Tidsskriftcentret.dk - progressivt online bibliotek)
