Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Hella Joof

Seneste telegrammer fra Ritzau

Wikipedia

Hella Joof (født 1. november 1962) er en dansk skuespiller, filminstruktør og komiker. Hun har været medlem af såvel Lex & Klatten som Det brune punktum sammen med Martin Brygmann, Peter Frödin og Paprika Steen (Sidstnævnte dog kun med i Lex & Klatten). Hella Joof er datter af en far af gambiansk afstamning, mens hendes mor, Birthe Nielsen, var etnisk dansker.

Hella Joof blev uddannet skuespiller i 1990 fra Odense Teater. Den 1. september 2009 begyndte Hella Joof at studere teologi på Københavns Universitet.

Sammen med Peter Frödin har hun lavet børne- og ungdomsprogrammer for DR, bl.a. Bullerfnis.

I 2001 debuterede hun som filminstruktør med filmen En kort en lang, der blev en stor publikumssucces. Hun forsøgte sig i 2002 med sit-com'en Hvor svært kan det være, der dog var en mindre succes. Fold ud

Siden har hun instrueret spillefilmene Oh Happy Day (2004), Fidibus (2006) og Se min kjole (2009).
Yderligere har Joof instrueret tv-serien Album (tv-serie) fra 2008, efter Benn Q. Holms roman af samme navn.

Hun har fungeret som dommer sammen med Jokeren og Nikolaj Koppel i DR's Talent 2009 og Talent 2010.

Hun er nu sammen med Nikolaj Koppel vært for radioprogrammet Åbent Hus, der sendes hver søndag formiddag fra kl. 9.07-11.30 på P2. Programmet omhandler klassisk musik og målgruppen er nysgerrige, uerfarne lyttere af klassisk musik samt allerede indviede lyttere.

Var med i Vild Med Dans på Tv2 i 2011.

Med Runi Lewerissa har hun datteren Olivia Joof Lewerissa.

Eksterne kilder og henvisninger

  • Hella Joofs biografi på www.danskefilm.dk
  • Hella Joofs biografi på www.scope.dk
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.