Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Henrik Cavling

  • Den adelige socialist Sylvia Pio tilkæmpede sig ligestilling med statsmænd og skønånder. Hendes skæbnedrama er som en spændingsroman - blændende skrevet af Kristian Hvidt
  • ... sagde David Rehling som direktør for Danmarks Natur-fredningsforening, og det udtryk synes stadig at være et motto for vor skribent på nu 60
  • I årene op til Første Verdenskrig gjorde Henrik Cavling ved skrap skrivning og livfuld ledelse sin avis Politiken til Nordens første moderne dagblad. Anmeldelse af Sv. Ove Gades Cavling-biografi, som udkommer i morgen
  • Lars Løkke Rasmussen opfordrede i sidste uge danske medier til at overveje deres massive negative dækning af finanskrisen. Eksperter kalder det absurd at forestille sig, men efterspørger samtidig større bevidsthed og ekspertise i danske medier om økonomi
  • HHH

    En årligt tilbagevendende hukommelsesstøtte i tilværelsen der går og går bind for bind
  • Jagten på journalistiske priser og anerkendelse antager sommetider groteske former. Ved forhenværende Informations-medarbejder Ole Langes afgang som professor skildrer journalist Alex Frank Larsen (selv nomineret syv gange, før den var hjemme) spillet bag en Cavling-pris, hvor to prisbevidste reportere på Ekstra Bladet benyttede sig af personforfølgelse, falske kilder og en agent, der udgav sig for at være dansk politichef over for den tyske M.A.N-chef
  • Ib Spang Olsens erindringer rammer ind i den aktuelle diskussion om mainstream kontra fornyelse: Burde han ikke have været med blandt de 300 danske kunstnere, staten har sat på finansloven?

Wikipedia

Paulus Henrik Cavling (22. marts 1858 i Kgs. Lyngby – 7. august 1933 på Stutgården ved Hillerød) var en dansk journalist, redaktør og forfatter. Henrik Cavling er søn af teglbrænder Jeppe Olsen og hustru Bengta Olsen og døbt Paulus Henrik Olsen 2. maj 1858 i Lyngby Kirke, fik tilføjet efternavnet Cavling ved bevilling af 16. oktober 1889. Han var chefredaktør for Politiken fra 1905 til 1927. I den periode blev Politiken Danmarks største avis og oplaget blev tredoblet (fra 22.000 i 1904 til ca. 75.000 i 1924)

Henrik Cavling blev Danmarks første egentlige journalist. Han startede som reporter ved Morgenbladet, men skiftede i 1884 til avisen Politiken. Hans varemærke blev en evne til at være dér, hvor historierne var, eller bare at se historier hvor andre ikke så nogen. Således var hans reportage fra sprængningsulykken på Donse Krudtværk 16. maj 1882 karakteristisk for ham, samtidig med at den bragte tidender om indførelsen af en ny type journalistik i Danmark. Han stil var levende, og hans evne til at beskrive alt med få og rammende ord blev hurtigt en af årsagerne til den nydannede avis Politikens succes i slutningen af det 19. århundrede. Fold ud

Hans første bidrag til Politiken var små notitser fra Berlin i 1885. Året efter blev han ansat, og 19 år senere blev han avisens chefredaktør. På denne tid var parlamentarismen kommet til Danmark, og den meget intense politiske aviskrig mellem Venstre, som Politiken tilhørte, og Højre var stilnet af. I Cavlings tid var det især arbejdet med at skabe respekt omkring det meget ringeagtede journalistarbejde, der blev intensiveret.

Som chefredaktør revolutionerede Cavling den danske bladverden, der snart blev tvunget til at følge Politikens eksempel. I stedet for at være gammeldags partiaviser, skulle aviser være nyhedsaviser, der berettede om dagens hændelser. Hvor mange emner før havde måttet vige for partiavisens paroler, blev meget af avisen nu også fyldt af sport og udenlandske nyheder. Aviser skulle i Cavlings verden informere det moderne travle storbymenneske om dagens begivenheder.

Journalistprisen Cavlingprisen er oprettet til minde om Henrik Cavling.

1914 fik Henrik Cavling idéen, at opstille det store juletræ på Rådhuspladsen som hvert år tændes Søndag, på den første advent.

Han udgav de selvbiografiske værker Efter Redaktionens Slutning (1928) og Journalistliv (1930). I 1910 udkom en samling af hans journalistik under titlen Nogle avisartikler, den blev genudgivet i 2000.

Henvisninger

Litteratur

  • Hakon Stangerup, Henrik Cavling og den moderne avis, Gyldendal, København, 1968.
  • Sven Ove Gade, Journalisten : en biografi om Henrik Cavling, Politiken, 2009. ISBN 978-87-567-7824-4.
  • Tage Kaarsted, Henrik Cavling som krigskorrespondent. Artikler og breve fra den græsk-tyrkiske krig 1897, udgivet af Institut for presseforskning og samtidshistorie, Universitetsforlaget i Aarhus 1960.

Eksterne henvisninger

  • Journalistforbundets side om Cavlingprisen
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.