Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Herbert Pundik

  • Ansvar. Det er en pligt for enhver, som tager del i den europæiske kulturarv, at læse Chil Rajchmans vidnesbyrd fra Treblinka. Anmeldes kan den ikke. At mobilisere sin anmelderforfængelighed til at skrive så meget som én formfuldendt sætning om bogen ville føles uanstændigt
  • Der er stor forskel på, hvordan offentligheden reagerer, når offentlige personer afslører kontroversielle hemmeligheder i deres forfatterskab. Ofte bliver det først en sag, når medierne siger, det er det
  • Når Pundik så åbenlyst siger, at det for ham er svært at se grænsen mellem journalistik og spionage, når han i øvrigt i hele sin karriere har set sin journalistiske platform som en mulighed for at agere »påvirkningsagent«, og når han som chefredaktør har set sin journalistik som aktivisme, er der grund til at være kritisk og bekymret
  • Israel har haft stor glæde af at have en tidligere agent som chefredaktør for Politiken, mener Victor Ostrovsky, forfatter til flere bøger om den israelske efterretningstjeneste Mossad
  • Herbert Pundik har taget hele turen fra frivillig israelsk soldat, agent for den israelske efterretningstjeneste Mossad, utrættelig forsvarer af Israel til i dag at være nær ved en sakrosant kommentator på Politiken med afgørende indflydelse på danskernes kritiske holdning til Israel
  • Fra i morgen introducerer Information en række forandringer og tiltag, blandt andet et lørdagsmagasin på 32 sider
  • En statsministers og en Bjerrehuus' bidrag i nationens krisetilstand

Seneste telegrammer fra Ritzau

Wikipedia

Herbert Pundik (Nahum Pundak) (født 23. september 1927 i København) er en dansk journalist og forfatter.

Baggrund og tidlig karriere

Herbert Pundik er jøde og født i København. I 1943 flygtede han med sin familie til Sverige pga. jødeforfølgelserne under 2. verdenskrig.

Han er gift med Inge Ruth (kaldet Sussi) i 1953. Han er fader til Ron Pundak og datter Michal. Han mistede en søn, Uri, i Yom Kippur-krigen.

Under Israels uafhængighedskrig i 1948 meldte Pundik sig til det israelske arbejderpartis milits Haganah, der siden blev til den israelske hær.

I 1954 immigrerede han med sin familie til Tel Aviv, hvor han stadig bor, selvom han har haft fast arbejde i København.

I 1955-65 var han udenrigskorrespondent for Information, hvor han bl.a. skrev om Israel. Sideløbende hermed skrev han fra 1956 for den israelske fagbevægelsesavis Davar samt var korrespondent for DR. Fold ud

Han blev ansat som rejsende reporter ved Politiken i 1965, og i 1970-93 var han chefredaktør samme sted. Fra 1993 har han fungeret som seniorudenrigskorrespondent og kommentator ved avisen. I 2002 indtrådte han i avisens bestyrelse.

I 2008 blev han adjungeret professor på Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold ved Aalborg Universitet.

I 2010 afslørede Pundik, at han i 1960'erne under sine reportagerejser som journalist til Afrika indsamlede oplysninger og skrev efterretningsrapporter for Mossad. Rapporterne blev tillige afleveret til Forsvarets Efterretningstjeneste.

Kuriosa

Herbert Pundik har i mange år boet i Israel, og lige siden 1965 pendlet frem og tilbage mellem Tel Aviv og København, 1 uge ad gangen hvert sted. Regner man med 50 årlige flyvninger bliver dette næsten 1500 flyvninger i årene 1965-93 eller 7½ jetfly af Boing 707 typen med '200 pundiks'. Han har fortsat denne praksis med at bo i Israel og arbejde i København, selv efter at han holdt op som chefredaktør i 1993.

Priser

  • Cavlingprisen 1967
  • Publicistprisen 1991
  • Rosenkjærprisen 1993
  • Modersmål-Prisen 1993
  • Paul Hammerich-Prisen 1996
  • Ebbe Munch-Prisen 1999
  • Ole Lippmanns Mindepris 2006

Noter

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.