Skip to Content
Mandag 22. marts 2010

Hillary Clinton

Wikipedia

Hillary Diane Rodham Clinton (født 26. oktober 1947 i Park Ridge, Illinois) var USA's førstedame fra 1993 til 2001 som præsident Bill Clintons kone. Sammen har de datteren Chelsea (født 1980). Fra 21. januar 2009 udenrigsminister (Secretary of State) i Barack Obamas regering.

Hillary Clinton har en universitetsgrad i historie fra Wellesley College i Massachusetts i 1969 og i jura fra Yale University i 1973. I modsætning til de fleste andre præsidentfruer, var Hillary Clinton meget involveret i politikudviklingen under sin mands præsidentperiode. Hun stod bl.a. for at udarbejde en sundhedsplan. Kritikere har kaldt det upassende at hun spillede en så central rolle.

Den 7. november 2000 blev hun valgt som senator for staten New York. Hun stillede op for det Demokratiske Parti og hun vandt over det republikanske kongresmedlem Rick Lazio i en af de dyreste valgkampe i amerikansk politiks historie. Hillary Clinton er den første præsidenthustru, der er blevet valgt til et offentligt embede.

Ovenstående faktaboks er fra internet-encyklopædien Wikipedia. Opslaget er ikke redigeret eller fact-tjekket af Information, men skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.