Hugo Rafael Chávez Frías (født Sabaneta (Barinas) 28. juli 1954) er en venezuelansk politiker, som siden 1999 har været landets præsident. Han har gjort karriere i militæret og opnået rang af oberst i faldskærmstropperne. Som præsident har han især appelleret til landets fattigste og arbejderklassen.
Biografi
Chávez er søn af Elena Frías de Chávez og Hugo de los Reyes Chávez, tidligere medlem af det midterorienterede Comité de Organización Política Electoral Independiente (et social-kristent parti) og guvernør for Barinas-delstaten.
Han fik afgangseksamen fra det venezuelanske militærakademi i 1975 i militærvidenskab og ingeniørkunst. Chávez fortsatte sin uddannelse med studier i statskundskab ved Simón Bolívar-Universitetet i Caracas, studier han dog aldrig gennemførte. Fold ud
Politisk valg og ideologi
Chávez gjorde sig første gang politisk bemærket, da han i 1992 stod i spidsen for et militærkup mod den siddende regering. Kuppet mislykkedes og, han blev idømt en fængselsstraf for aktionen. Efter at have afsonet to år af sin straf, blev han benådet af den daværende præsident, Rafael Caldera.
Efter løsladelsen fortsatte han i politik og præsenterede partiet Movimiento Quinta República (da. Bevægelsen for den Femte Republik). Chávez er kritiker af nyliberalisme og erklæret socialist.
I december 1998 vandt han præsidentvalget med 56% af stemmerne ved bl.a. at love nationaliseringer, øget beskatning af landets rigeste og udenlandske selskaber, gratis sundhedshjælp, bedre hospitaler og skoler, hvilket sikrede ham meget stor popularitet blandt de mange fattige arbejdere og bønder.
Kort efter sin tiltræden i 1999 fik Chávez gennemført en ny forfatning, der stærkt øgede præsidentens magt på bekostning af parlamentets. F.eks. blev præsidentens regeringsperiode forlænget fra fra fem til seks år og det hidtidige tokammer-system blev erstattet med et langt svagere etkammer-system. Der blev også indført mulighed for, at befolkningen ved underskriftsindsamlinger kunne kræve folkeafstemning om, hvorvidt valgte repræsentanter (præsidenten, parlamentet, lokalråd ol.) skulle træde tilbage inden udløb af deres valgperiode.
Ved valget i 2000 opnåede Chavez genvalg med 60% af de afgivne stemmer og fortsatte sit fokus på landets fattige arbejderklasse. Denne politik førte til stigende utilfredshed og modvilje i middel- og overklassen og førte i 2002 til et mislykkedet kup fra militærets side.
Chávez opnåede genvalg i 2006 med 63% af stemmerne. Landets opposition udtalte skarp kritik af resultatet og kaldte det for "udemokratisk". Resultatet blev anerkendt af Carter Center, mens EU havde nægtet at sende valgobservatører, da man mente, at der var lagt for mange hindringer ind for deres arbejde ved valget.
Den 15. august 2007 bekendtgjorde Chávez, at han atter engang ønskede at ændre forfatningen, bl.a. skulle bestemmelsen om et maksimum på to valgperioder for præsidentembedet fjernes, ligesom Chavez ønskede yderligere magt til at ekspropriere og nationalisere. Da afstemningen blev afholdt i december måned, blev resultatet i en tæt afstemning et nej til Chaves' forslag. Han genfremsatte et revideret forslag året efter, der skulle fjerne begrænsningen på maksimalt to valgperioder. En ny afstemning blev afholdt i februar 2009, hvor 54% stemte ja til ændringen.
Under valget lød der beskyldninger om, at de statskontrollerede medier blev misbrugt af præsidenten under sin kampagne. Tilsvarende udtrykte bl.a. EU bekymring om, at landet nu var ved at udvikle sig til et reelt diktatur. En af Chavez's tidligere nære samarbejdspartnere og nuværende oppositionsleder, Raúl Baduel, beskyldte også Chavez for at have opkastet sig til tyran, og i februar 2010 vedtog EU-parlamentet en resolution, hvori man udtrykte bekymring over den autoritære udvikling af Chavez's styre (UPI.com, 12/2 2010 "European Parliament OKs resolutions).
I december 2010 vedtog parlamentet, hvor PSUV, det parti som Chávez er medlem af, og som har flertal , et dekret der giver præsidenten mulighed for at lovgive uden parlamentarisk høring først, inden for specifikke områder defineret af loven og forfatningen, i 1½ år frem. En af begrundelserne for dekretloven var nødvendigheden af hurtige handlinger for at sikre ofrene for voldsomme oversvømmelser. Et sådant dekret kan trækkes tilbage eller revideres af parlamentet, eller 5% af vælgerne kan ved underskriftindsamling bede om en folkeafstemning om dekretet og enkelte love skal først godkendes af højesteretten.
Eksterne henvisninger
- Hugo Chávez og den ’bolivariske revolution’ i Venezuela : Baggrund, analyser og venstrefløjs-diskussion af udviklingen i Venezuela. (På Modkraft.dk / Tidsskriftcentret)
- Hands Off Venezuela Danmark Solidaritetskampagne med revolutionen i Venezuela.
- Den oprørske oberstløjtnant - Biografi om Chávez Uddrag af bogen "Den venezuelanske revolution, øjenvidneberetning og analyse" af Andreas Bülow.
Kilder
