Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Ib Nørlund

  • Hvad fik den tidligere kommunistiske partiformand Aksel Larsen til at indlede et mere end 10-årigt samarbejde med den amerikanske efteretningstjeneste? Det har historikeren Kurt Jacobsen grublet over i forbindelse med genudgivelse af sin biografi om en af Danmarks mest markante politikere
  • Ingen dansk statsborger registreres af PET alene på grundlag af lovlig politisk aktivitet ... Mindst 27 gange har skiftende statsministre, justitsministre og forsvarsministre i perioden 1968-89 manipuleret, når Folketinget spurgte nærmere ind til omfanget af registreringerne af borgerne
  • En vandring på Vestre Kirkegård er en herlig efterårssyssel. Man kan opfriske alle de livlige, der ligger begravet her
  • Koldkrigsudredningen frikender DKP for spionage og krigsplaner, men ledende DKP'ere som for eksempel Ib Nørlund leverede oplysninger om dansk udenrigspolitik til Moskva
  • Ubegribeligt, at den nye danske krimiduo Chr. Dorph & Simon Pasternak fortaber deres 'stort anlagte' fortælling i en heftig overdosering af virkemidler
  • De fleste mener at kunne huske, at Socialistisk Folkeparti opstod - (eller med Halldór Laxness' ord: kommunistpartiet meldte sig ud af kommunistpartiet) - i protest mod stalinismen, og at den direkte anstødssten var Sovjetunionens invasion af Ungarn. Men der gik da godt nok et par år
  • Den tidligere SF-formand og leninist Gert Petersen beskylder mig i Information den 6. november for løgn i min kronik om Ungarn . Men han kan kun selv betegnes som en drømmer, når han snakker om Dialogs "stærkt Sovjet-kritiske analyser," for der findes kun uendeligt lidt i dette blads spalter, der kan betegnes sådan, heller ikke i dem, der er skrevet af ham selv...

Wikipedia

Jørgen Ib Nørlund (29. august 1917 i København – 14. juni 1989) var en dansk kommunistisk politiker og modstandsmand. Han var søn af Nationalmuseets direktør Poul Nørlund og nevø til Niels Bohr.

Ib Nørlund blev student fra Skt. Jørgens Gymnasium og uddannet cand.mag. og mag.scient. i matematik og teoretisk fysik fra Københavns Universitet i 1940.

Det var gennem socialdemokraten Hartvig Frisch, der kom i hans forældrenes hjem, at han første gang stiftede bekendtskab med Sovjetunionen og socialismen. Han blev medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom i 1934 og blev sekretær i det antifascistiske ungdomssamarbejde Ungdomsfronten mod Krig og Fascisme. Året efter blev han medlem af Danmarks Kommunistiske Parti, hvor han også blev sekretær. Under studietiden var han aktiv i Kommunistisk Studenterfraktion. Han blev medlem af partiets centralkomité i 1938, og blev formand i 1941 efter Aksel Larsen blev taget til fange af Gestapo. Fold ud

Under 2. verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen, men blev arresteret af Gestapo i 1942. Det lykkedes ham at flygte fra Horserødlejren. I de kommende år arbejdede han under jorden. Gestapo fangede ham igen i 1945 - og han blev først løsladt ved befrielsen.

Han var folketingsmedlem fra 1945 til 1947, hvor han blev partisekretær. I 1954 blev han redaktør af partiets tidsskrift Tiden. Nørlund blev betragtet som partiets chefideolog og stod for en absolut Sovjet-tro linje. Han var medlem af Folketinget igen 1973-1979.

Ib Nørlund var en af stifterne bag Folkebevægelsen mod EF.

I 1968 skrev han 'Det kommunistiske synspunkt' hvor Hans Scherfig skrev forordet til, heri konkluderede Scherfig at "kommunismen betyder fællesskab".

Kilder

  • Ib Nørlund i Modstandsdatabasen
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.