Iben Hjejle (født 22. marts 1971 i København) er en dansk skuespiller.
Hun fik sit gennembrud i Søren Kragh-Jacobsens Mifunes sidste sang (1999), hvilket banede vejen til en rolle i High Fidelity, hvor hun spillede sammen med John Cusack og Jack Black. 2005-09 medvirkede hun i tv-serien Klovn (hvor hun spillede sig selv), og hun spillede også en væsentlig rolle 2006-08 i tv-serien Anna Pihl som hovedpersonens kollega Mikala. Hun har desuden lagt stemmer til forskellige tegnefilm, heraf Skyllet Væk, Shark Tale og Bee Movie. Internationalt har hun udover High Fidelity medvirket i filmen Chéri (2008), som var instrueret af den engelske instruktør Stephen Frears, der også instruerede High Fidelity. I 2010 medvirkende hun i tv-showet Live fra Bremen og filmen Klovn: The Movie.
Hun har desuden medvirket på et enkelt nummer på cd'en Flere Filmhits, hvor hun sang 'Den første gang jeg så dig' af Birger Sjöberg. Fold ud
Hun viste tydeligt sit politiske standpunkt ved Boogie prisen 2008, hvor hun efter at have modtaget prisen Årets Griner med Klovn sagde: "Når I bliver voksne, så husk at spise økologisk og stem langt til venstre for midten".
Privat har hun dannet par med Casper Christensen. Hun har sønnen William med trommeslageren Emil de Waal og har tidligere dannet par med skuespilleren og teaterinstruktøren Lars Kaalund.
Filmografi
- Portland (1996) - Eva
- Sinans bryllup (1997) - Lulu
- Mifunes sidste sang (1999) - Liva
- Besat (1999) - Berit
- High Fidelity (2000) - Laura
- Blinkende lygter (2000) - Therese
- Dinosauerne (2000) - Nira (i dansk version)
- Monsters, Inc. (2001) - Celia (i dansk version)
- The Emperor's New Clothes (2001) - Nicole 'Pumpkin' Truchaut
- Asterix & Obelix: Mission Cleopatra (2002) Kleopatra (i dansk version)
- En Vild Familie (2002) - Bree (i dansk version)
- Gamle mænd i nye biler (2002) - Mille
- Skagerrak (2003) - Marie
- Manden bag døren (2003) - Lizzie
- Dreaming of Julia (2003) - Julia
- Den gode strømer (2004) - Louise
- De Frygtløse: The Muuhvie - Grace (i dansk version)
- Monstertorsdag (2004) - Sara
- Inkasso (2004) - Laura
- Han, Hun og Strindberg (2006) - Liza
- Direktøren for det hele (2006) - Lise
- Skyllet væk (2006) - Rita (i dansk version)
- Bee movie - det store honningkomplot (2007) - Vanessa Bloom (i dansk version)
- Rejsen Til Saturn (2008) (tegnefilm) - Susanne Mortensen
- Modstand (2008) - Bella
- Flugten (2009) - Rikke Lyngvig
- Chéri (2009) - Marie Laurie
- The Eclipse (2009) - Lena Morelle
- Klovn: The Movie (2010)
- Rosa Morena (2011)
Tv-serier
- Den Hemmelige tunnel (1997) - Ida Stjamp
- Løjserne (2001) - Forskellige roller
- Langt fra Las Vegas, afsnit 20-53 (2002-2003) - Liva Knibbe Eberhardt
- Julie (2005) - Elisabet, Julies mor
- Anna Pihl, afsnit 1-20, 28 (2006-2008) - Mikala
- Klovn (2005-2009) - Iben
- Live fra Bremen (tv-show) (2010) - Forskellige roller
- Fortaler for pels/Copenhagen fur http://vimeo.com/20551513
Tegnefilm
- Rejsen til Saturn (2008) - som Susanne
Eksterne henvisninger
-
- IMDb
- Biografi på Engelsk
- TV2 - Iben Hjejle filmer med Bond og Pfeiffer
- Interview: Langt fra det pigeagtige
- Sladderhistorie om Iben og Casper
- Filmz - Iben Hjejle overfor Craig i "Defiance"
- Iben Hjejle filmer med James Bond
- Anmeldelse af filmen Defiance
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.