Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Ilir Meta

Seneste telegrammer fra Ritzau

Seneste: 1. juli 2009 kl. 16:20

Wikipedia

Ilir Meta (født 24. marts 1969 i Skrapar) er en albansk politiker og tidligere premierminister i Albanien.

Ilir Meta er uddannet som økonom fra Tiranas Universitet. I sin fritid dyrker han vægtløftning.

Han er leder af partiet LSI (Forbundet af Socialister for Integration, på albansk: Lëvizja Socialiste për Integrim) og var tidligere et fremtrædende medlem af Socialistpartiet.

Ilir Meta blev engageret i politisk arbejde i studenterbevægelsen omkring 1990-1991, da Hoxha-styret brød sammen. Han blev formand for den euro-socialistiske ungdomsbevægelse, FRESSH, efter Pandeli Majko. Fra 1992 har han været parlamentsmedlem.

I 1998 blev han vicepremierminister i Pandeli Majkos regering. Efter krigen i Kosovo i 1999 skubbede han denne til side og blev selv premierminister.

En uenighed med partiformanden, Fatos Nano, førte i 2002 til at han trådte tilbage. I en kort periode blev han erstattet med Pandeli Majko. Fold ud

Da Fatos Nano på ny blev premierminister i 2002, blev Ilir Meta vicepremierminister og udenrigsminister, men uenigheden med Nano blussede op igen i 2003 - og førte til at Meta i vrede udtrådte af regeringen.

I 2004 forlod Meta, sammen med enkelte andre parlamentsmedlemmer - hvoriblandt hans kone, Monika Kryedmadhi - Socialistpartiet og dannede i stedet LSI (Forbundet af Integrationssocialister).

LSI blev en anelse reduceret ved valget i 2005, således tabte Monika Kryedmadhi sit mandat. Ilir Meta vandt et af de få kredsmandater, der ikke gik til de to store partier.

Ilir Meta blev i 2005 formand for parlamentets Europa-komité.

Eksterne henvisninger

  • Opslag på Albaniens Parlaments web-site
  • LSIs web-site
  • Ilir Metas web-site
  • Kilde: Bjørn Andersen: Albansk navnebog 2000
  • Kilde: Bjørn Andersen: Albansk Almanak, 1999 ff.
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.