Imre Nagy (7. juni 1896-16. juni 1958) var en ungarsk politiker. Han var ungarsk premierminister to gange.
Under 1. verdenskrig kæmpede Nagy på Østfronten for den østrig-ungarske hær. Han blev taget til fange og blev under sit fangenskab kommunist. Efter krigen vendte han tilbage til Ungarn og blev minister i Béla Kuns kommunistregering. I 1929 tog han til Sovjetunionen og blev medlem af Komintern.
Da Ungarn efter 2. verdenskrig blev okkuperet af Sovjetunionen vendt Nagy tilbage for at blive medlem af den sovjettiske marionetregering. De sovjettiske overgreb gjorde ham dog skeptisk indstillet over for kommunismen, og da han i 1953 blev premierminister i Ungarn, forsøgte han at distancere sig fra Sovjetunionen. Dette førte til, at han i 1955 blev afsat som premierminister.
Da Ungarn året efter gjorde oprør mod Sovjetunionen, blev Nagy igen premierminister. Han forsøgte forgæves at få vestens hjælp mod sovjetterne, og senere på året blev Ungarn knust af sovjettiske styrker. Nagy søgte om asyl på den jugoslaviske ambassade. Han blev siden lovet frit lejde og forlod derfor ambassaden. Dette ført til, at han blev arresteret og henrettet i 1958. Fold ud