Gösta Ingvar Carlsson (født 9. november 1934 i Borås, Västra Götaland, Sverige) er en svensk politiker, der var landets statsminister 1986-1991 og igen 1994-1996 og leder af Socialdemokraterna 1986-1996.
Han arbejdede 1958-1960 for den daværende statsminister Tage Erlander. Efter at have fuldført sine statskundskabsstudier ved Lunds Universitet og Northwestern University i Illinois, USA, blev han medlem af Riksdagen i 1965. Samme år blev han formand for Sveriges Socialdemokratiska Ungdomsförbund. Han blev undervisningsminister i 1969 og besad posten frem til 1973, hvor han blev byminister. Ministerkarrieren ophørte i 1976, men han blev igen i 1982 udnævnt til vicestatsminister. Fra 1985 til 1986 var hun miljøminister. Efter mordet på Oluf Palme i 1986 blev han ny statsminister og partiformand. Under hans ledelse gennemførtes en omfattende reform af det svenske skattesystem, ligesom et underskud på statsbudgettet på 90 mia. SEK blev forvandlet til et overskud på flere hundrede mio. Den økonomiske krise begyndte imidlertid også at kradse i Sverige i slutningen af 1980'erne, og regeringen gik af i 1990, men da der ikke var flertal for en borgerlig regering i Riksdagen, dannede Carlsson en ny regering, der blev aktivt støttet af Vänsterpartiet og passivt støttet af Centerpartiet. Regeringen tabte imidlertid valget i 1991. Fold ud